Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af volkan
#255735
Hej drenge.
Står i en dilemma lige nu hvor jeg simpelthen er i tvivl hvad jeg skal købe. tænkte på Lg 55 OLED men er bange for at den vil måske være for lille og jeg ikke vil være tilfreds. Eller skal jeg gå efter en 65 tommer LCD. Min budget er omkring 12000 kr så ved ikke om jeg skal gå efter god billede kvalitet og gå ned til en 55 tommer eller en 65 tommer men ikke lige så godt tv som LG OLED.

Håber i kan hjælpe.
Af Beckham
#255741
Den er lidt tricky. Ville da helt sikkert være lækkert med en OLED skærm, men 10 tommer har bestemt også noget at sige. Det kan dog måske være svært at få en rigtig god 65" til de 12k. Mit umiddelbare bud ville være at øge budgettet en smule og kigge på Sony XE8505. Dog så jeg lige at Power kører med tilbud på Panasonic EX700 til 10k. Begge skærme er anmeldt her på siden. Det største minus ved Pana'en er nok at den kører på en potentielt hurtigt døende smart tv platform.
Af volkan
#255743
Er bange for at hvis jeg køber 55 tommer og den vil være for lille. Havde altid tænkt på 65 tommer men der er kø tilbud på Lg OLED for 9000 kr så ved ikke hvilken jeg skal vælge. Nu er det heller ikke sikkert jeg får fat i en OLED. ?
Brugeravatar
Af bbplayer
#255744
Så lad køen prioritere for dig,

OLED er målet men næstbedst lyder til at være 65" lcd :)

Det kommer nok ikke ned i 9000kr de næste dage, 65" kan derimod nok falde hurtigere mener jeg
#255747
Lidt fesent, at stjæle en plads i køen for at få et produkt, man godt ved man afleverer igen. Hvis du alligevel skal sende det retur, så kan du jo lige så godt købe til fuld pris og få de penge tilbage? Men uanset hvad, så synes jeg den her finte med at købe ting, man godt ved skal tilbage igen, er lidt egoistisk - ikke mindst overfor ham, som skal købe produktet bagefter og måske er lidt træt af, at den har været pakket ud.
Af Beckham
#255749
Nok ingen tvivl om at OLED ville give den bedste billedkvalitet isoleret set, men 65" er altså også en rigtig dejlig størrelse. Og de to lcd tv jeg nævner er jo på ingen måde dårlige med billedkvaliteten. Personligt ville jeg stræbe efter at komme op i en 65"....
#255751
Jeg ville heller ikke gå ned i 55" selvom det var OLED, men jeg er jo belastet af, at jeg HAR prøvet en større skærm. Jeg har så også haft adskillige OLED hjemme i stuen og selvom billedkvaliteten er klart bedre end mit eget TV, så vil jeg simpelthen bare ikke kunne leve med at skulle ned i 55".

Du er ikke belastet af, at have haft en 65'er hjemme, men hvis du først har prøvet dét, så er løbet også kørt for dig. Jeg vil sige, at størrelsen giver lige så stor imponator-effekt, som OLED-teknologien gør - det er bare på forskellige måder.
Af volkan
#255752
Har familie som bor samme område som jeg gør. De har alle sammen 55 tommer og synes ikke det siger mig noget. Det føles som en "lille" størrelse. Men igen så tænker jeg bare hvornår skal jeg kunne få fat i en OLED til 9000 kr selvom det er en 55 tommer. Det vil være fedt hvis der nogen gode 65 tommer OLED til 13000-14000 kr men det bliver nok først om 3-4 år tænker jeg ?
Af Beckham
#255756
Enig, hvis du først har set dig lun på en 65", så er jeg sikker på du vil fortryde at du nøjes med en 55", også selvom det er en OLED.