Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Kaktus-burger
#250752
Power har lige nu en 50" Panasonic DX700 til 4444, hvilket må siges at være en ret skarp pris.

Jeg overvejer selv denne skærm, men mon den kan hamle op med min nuværende Panasonic G20, plasma?

Er her nogen som har taget springet fra plasma til en entry- eller mid-level LCD og som er tilfreds?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#250754
Jeg hoppede på mit nuværende LCD fra et Pioneer, men det var nu mest pga størrelsen. Jeg er ok tilfreds, men jeg havde ikke byttet for mindre end 65".
Af Beckham
#250756
Jeg gik fra et Panasonic G10 50" til en Sony W855 60". Var rigtig glad for mit plasma, men har på ingen måde fortrudt skiftet. Især de ekstra tommer gør en god forskel. Design og menuerne er også lidt mere lækre på Sony'en..:-) Alt i alt er jeg godt tilfreds med det skifte jeg lavede for nu 3 år siden.
Af Kaktus-burger
#250758
Tak for svar.

Min nuværende G20 er på 42". 55" kunne være fedt (jeg har desværre ikke plads til 65" på min væg), men desværre koster DX700/750 nærmest 3 gange så meget i 58".

Jeg er egentlig fint tilfreds 42", om end der sagtens gerne må stå en 50"-55".

Mit eneste ankepunkt er billedkvaliteten, om jeg går FOR meget på kompromis med DX700 kontra min G20. Jeg ser ikke sport. Kun Netflix, Blu-Ray, DR samt PS4. Betragtningsvinklen betyder ikke det helt store, da vi sjældent ser TV fra en skarp vinkel. Vi sidder altid centreret.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#250760
Til dit brug burde DX700 være et udmærket bud. Prisen er også gunstig, så ville nok give det et skud. Største fare er nok risikoen for inhomogen belysning, men den slipper du ikke for på noget Tv lige nu.
Af Kaktus-burger
#250767
Torben Rasmussen skrev:Til dit brug burde DX700 være et udmærket bud. Prisen er også gunstig, så ville nok give det et skud. Største fare er nok risikoen for inhomogen belysning, men den slipper du ikke for på noget Tv lige nu.
Tak for svar.

Ja, det der bekymrer mig mest er netop risikoen for inhomogen belysning.

Er DX700 egentlig i samme klasse som KS7005 og Sonys XD85/XD8505?
Af Beckham
#250770
Kan ikke lige sige noget i forhold til at sammenligne de omtalte skærme. Men jeg havde skam også bekymring i forhold til billedkvaliteten da jeg skulle skifte min plasma ud med et lcd. Men det var unødvendigt med den bekymring. LCD har trods alt også udviklet sig og blevet bedre gennem årene. I dag savner jeg ikke mit plasma på nogen måde. I øvrigt synes jeg gaming er bedre på mit lcd end det var på plasmaen. Det er som om billedet står en tand skarpere på min lcd.