Debat af mediebokse, mediestreamer og mediecentre. Platforme, apps, streaming.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af ByteMe
#221234
Hejsa. Ja, jeg ved godt den har været oppe og vende før, men vi har jo alle lidt forskellige ønsker til vores mediecentre, så jeg håber det er OK at vi tager den en gang til. :)

Min WD TV Live er ved at blive lidt træt, den går ofte i baglås, så jeg tænker på at finde en afløser. Men jeg synes sgu det er svært.

Det jeg håber at finde, er en medieafspiller som kan streame videofiler over mit LAN, enten fra delte mapper på min PC, eller fra delte mapper på min WD MyCloud Mirror 8TB. Altså IKKE via DLNA eller medieserver-programmer såsom Plex eller Serviio. Bare helt standard delte Windows mapper på mit kablede hjemmenetværk.
Det drejer sig typisk om MKV filer med dertil hørende SRT undertekst filer. Kan den også klare DVD ISO filer er det dog en fordel, men ikke et krav.

Jeg bruger PT ikke Netflix eller andre tjenester, så disse er ikke et krav.

Jeg synes det er svært at finde en lille box der ligesom WD TV Live understøtter netværksmapper. Og ja, selvfølgelig kunne jeg jo bygge mig en lille NUC eller lign. men findes der en lille og billigere box i stil med en WD TV, så er jeg nok umiddelbart mere til sådan en.

Har I nogen bud på sådan en mediebox? På forhånd tak. :)