Debat af streamingtjenester, priser, indhold og kvalitet. F.eks. Netflix, HBO, TV2 Play, Viaplay, iTunes m.fl.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#255395 Nyt på HBO Nordic i september 2017

Billede


THE DEUCE
11. september, sæson 1 består af 1x85 + 7x60 min.
The Deuce er skabt af George Pelecanos og David Simon (teamet bag hitserien The Wire) og har James Franco og Maggie Gyllenhaal i hovedrollerne. Temaet er pornoindustriens legalisering og storhedstid i New York fra begyndelsen af 1970'erne til midten af 80'erne. The Deuce er inspireret af virkelige personer; to tvillingebrødre, der blev involveret i mafiaen og pornoindustrien, og James Franco spiller begge brødre. Maggie Gyllenhaal er medproducent og co-star som den selvstændige prostituerede Candy. Visuelt er The Deuce inspireret af 70'er-film som Shaft, The French Connection og Taxi Driver.

FEAR THE WALKING DEAD
11. september, sæson 3 B består af 8x60 min.
Anden halvdel af Fear the Walking Dead sæson tre "bliver mørkere og blodigere, end jeg tror, vi har set det før" lover showrunner Dave Erickson. De overlevende ankommer til den amerikanske grænse for at undslippe de mange farer i Mexico. På grund af en (skrøbelig) våbenhvile må tidligere fjender finde en måde at overleve på sammen. Men der er spændinger i luften på Broke Jaw Ranch, hvor ressourcer er knappe, og de levende døde nærmer sig. AMC-hitserien er produceret af Dave Erickson, Robert Kirkman, Gale Anne Hurd, Greg Nicotero og David Alpert. Der kommer en fjerde sæson af Fear the Walking Dead.

THE MINDY PROJECT
13. september, sæson 6 består af 10x30 min.
Hun er sjov, utålmodig og altid på jagt efter kærligheden i New York, hvilket er noget nær umuligt at finde: Mindy Lahiri (Mindy Kaling) er tilbage i den sidste sæson af komedieserien The Mindy Project. Her er fokus på Mindys nye ægteskab og spørgsmål om, hvorvidt hun har truffet den rigtige beslutning eller ej. Den Emmy Award-nominerede skuespiller, bestsellerforfatter og producent Mindy Kaling (The Office) har lovet, at der bliver et gensyn med favorit-co-stars som Duplass-brødrene og Chris Messina som Mindys ven/crush Danny.

THE WALKING DEAD
15. september, sæson 6 består af 16x60 min.
I sjette sæson af kultklassikeren The Walking Dead forsøger lederen Rick at føre Alexandria-gruppen sikkert igennem en række kriser, herunder truslen om angreb fra en stor gruppe levende døde og de uhyggelige "Wolves". Den post-apokalyptiske horror-tv-serie er udviklet af Frank Darabont og baseret på grafiske romaner af samme navn af Robert Kirkman. Serien er instrueret af Greg Nicotero og skrevet og udviklet af Frank Darabont og Robert Kirkman. Blandt hovedrollerne er Norman Reedus, Andrew Lincoln og Steven Yeun. Alle episoder kan ses på premieredagen.

BETTER THINGS
15. september, sæson 2 består af 10x30 min.
FX-serien Better Things er centreret om Pamela Adlon (Californication) i hendes Emmy-nominerede, semi-selvbiografiske rolle som Sam Fox, en hårdtarbejdende skuespiller og enlig mor, der forsøger at opdrage sine tre døtre (Mikey Madison, Olivia Edward og Hannah Alligood) i Los Angeles. Sam kæmper med karriere og familie og har sin helt egen skæve måde at håndtere tingene på. I denne sæson er der udfordringer med både Sams og teenagedatterens dating-liv. Som altid er Sam klar med en skarp bemærkning og et tvivlsomt råd. Adlon har instrueret alle 10 episoder i sæson 2, som er skrevet af Adlon og Louis C.K.

VICE PRINCIPALS
18. september, sæson 2 består af 9x30 min.
Komedieserien Vice Principals foregår på North Jackson High School, hvor et nyt semester bringer masser af ændringer. Neal Gamby og Lee Russell er ved at lære, at det er svært at opnå en magtfuld position, men at det er endnu sværere at holde fast i den. Danny McBride (Gamby) og Walton Goggins (Russell) har hovedrollerne i anden del af HBO's komedieserie, der er skabt af McBride og Jody Hill og instrueret af David Gordon Green. McBride

INTO THE BADLANDS
20. september, sæson 2 består af 10X60 min.
Alliancer er brudt og venskaber forrådt i anden sæson af AMC-serien Into the Badlands. Serien, der handler om et feudalt samfund (Badlands), som er opstået efter civilisationens undergang, byder på mange flotte kampsportsscener. Sunny (Daniel Wu) og M.K. (Aramis Knight) er langt fra hinanden, og Sunny er fast besluttet på at finde sin familie; også hvis det koster ham livet. Nick Frost er gæstestjerne som den tilbagevendende karakter Bajie, "en mand med tvivlsom moral og en usandsynlig ny allieret til Sunny." Alle episoder kan ses på premieredagen.

MIKE JUDGE PRESENTS: TALES FROM THE TOUR BUS
23. september, sæson 1 består af 8x30 min.
Beavis & Butt-head- og King of the Hill-skaberen Mike Judge står bag den nye serie Mike Judge Presents: Tales From The Tour Bus, en animeret komedieserie om de mest farverige countrymusikere. Co-skabt af Judge, Richard Mullins og medforfatter Dub Cornett. Mullins har produceret, Judge og Cornett er executive producere sammen med Bob Engelman (The Mask), som er co-executive producer.

CLINICA DE MIGRANTES: LIFE, LIBERTY AND THE PURSUIT OF HAPPINESS
26. september
Dokumentaren er et portræt af en sundhedsklinik drevet af frivillige, der behandler illegale immigranter uden forsikring, hvoraf mange har forladt deres familier for at komme til Amerika, hvor de udfører udmattende, lavtlønnet arbejde. Dokumentaren giver et sjældent indblik i de udsatte immigranters situation og klinikens forsøg på at hjælpe. Instrueret af Max Pozdorovkin (HBO's Pussy Riot: A Punk Prayer).

Film:
1. september:
(Danske film)
Den skaldede frisør
Efter bryllupet
En kongelig affære
Hævnen
Jagten

Dear John
Divergent
Kon-Tiki
Hodejegerne
Man on a Ledge
Max Manus
Memento
Now You See Me
The Perks of Being a Wallflower
Pionér
Prisoners
Red
Red 2
Remember Me
Warm Bodies

8. september:
Jack Reacher

30. september:
The Karate Kid
Men In Black 3