Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.
Brugeravatar
Af Flatpanels
#254630 Anmeldelsen af Samsung Q9 er online. Det er 2017-topmodel fra Samsung, som leverer højere lysstyrke, opdateringer af Tizen, One Connect-boks og et priskilt, der matcher OLED.
Find testen her: http://www.flatpanels.dk/test.php?subac ... 1501568891

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller tilføjelser, kan de placeres her i tråden og vi skal prøve at vende tilbage på dem.

God fornøjelse med læsningen.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#254632 Hvis man nu bare lige kunne kombinere enten et OLED-panel eller måske "blot" panelet fra enten Sony ZD9 eller Pana DX900 med Samsungs fjernbetjening, One-Connect og Tizen, (og så måske lyden fra B&O), så ville vi altså have en vinder.. ;)

Q7 har et lidt anderledes design, men byder på en del af de ting som Q9 gør. Jeg ser lidt Q7 som afløseren for det åbenlyse valg i high-end-segmentet fra Samsung i år, hvor det var KS8005 sidste år.
Brugeravatar
Af bbplayer
#254635 Det var da ellers nogle pænt watt den skærm meldes at bruge? 160-307 watt, er det standarden for vores nye skærme?

min egen bruger vist 200+ watt når jeg har set på måler :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#254639 I HDR med fuld skrue?

Den bruger godt 130 W i SDR i kalibreret tilstand, men der er godt med blus på i HDR.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#254643 Som du kan se af vores tabel, så er forbruget 130 W ved normalt brug. Det stiger til +300 W hvis man ser HDR. Det svinger ikke mellem 160 og 300 W ved SDR.
Brugeravatar
Af Simon R.
#254645 Hold da op, det lyder dårligt med den "gradient vignette" effekt på letterbox film. Og ja, det typisk dårlige LED-sortniveau. Jeg kan se at OLED klart er vejen frem, og QLED kun vil sælge på uvidenhed hos forbrugeren, og Samsungs markedsføringsmaskine. Men jeg skal klart have OLED (igen) når jeg skal til at opgradere et "gammelt" LED-tv igen. Tak for testen :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#254647 Mine billeder forstærker effekten en del, da jeg jo kan styre eksponeringen som jeg lyster, men det var ret tydeligt, at gradienten forsvandt ved eks. undertekster eller når man hiver "Info"-bjælken ned i Netflix, hvor den smider hvid skrift op i venstre hjørne.

Kritikken er videregivet til Samsung, som ser lidt nærmere på det selv. Hvis de finder frem til, at vores eksemplar var specielt i dén henseende, så tager vi den derfra.
Af JHN
#254685 Hej.

For et stykke tid siden læste jeg en test af Q9, hvor dette TV klarede sig rimeligt eller udmærket. Men I Flatpanels TV kan jeg konkludere, at Q 9 klarede sig dårligere end i den test, som jeg læste. Det er da heller ikke overraskende, at Q9 klarer sig relativt dårligt, da det er et kant-belyst LCD. Men der er nogle ting i Flatpanels test, som overrasker mig.

I Flatpanels test står der , at Q9 i HDR har 1286 cd/m-2 i ikke kalibreret form og 770 cd / m-2 i kalibreret form. HVis det er det samme som nits, overrasker det mig utrolig meget. ER cd / m-2 det samme som nits ? Samsung lovede da vist op mod 2000 nits eller deromkring, så 770-1286 nits er da utrolig lidt. ER der noget, som jeg har misforstået ?

Det overrasker mig også, at billed-kvaliteten falder meget, når man sidder relativt skråt for skærmen. Samsung havde jo lovet, at man kunne sidde relativt skråt for skærmen og alligevel få god billedkvalitet. Har Samsung ændret på teknogien, så det man så på CES ikke er det samme TV, som det man kan købe ?

Billedkvaliteten får kun 79 point, mens flere OLED TV ligger betydeligt over 90 point i Flatpanels tests.

Med andre ord er billedkvaliteten ved Q9 en STOR SKUFFELSE, som overrasker mig en del. Mon ikke Samsung skal lave et BAG-BELYST Q 10.

Q9 er vist heller ikke bedre end andre LCD fra de andre konkurrenter . Samsung har været utrolig smarte i deres markedsføring. Jeg troede virkelig, at Q9 var noget specielt. Men jeg har nok været naiv og faldet i større eller mindre grad for deres markedsføring.

Kærlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ejer af et 40 tommer FULL HD TV.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#254688 1286 nits kan opnås hvis man kun viser et lille hvidt felt midt på skærmen - hvilket er forklaret i teksten. 770 nits opnås hvis man viser et skakmønster eller et APL-mønster, hvor der ikke bare er sort udenom - dvs. mere retvisende for den reelle lysstyrke under brug. Og ja, Nits = cd/m2.

Som det også skrives i testen, så har Samsung ikke implementeret den nye pixelstruktur i Q9, som de fremviste på CES - deraf de dårlige betragtningsvinkler. Så nej - du kan ikke købe den model de viste på CES.

At TV'et scorer som den gør skyldes jo brugen af LCD. Alle øvrige LCD scorer i samme område, hvor OLED er synligt bedre. Tag et kig på de øvrige LCD-anmeldelser for et sammenligningsgrundlag og nej, Q9 er ikke bedre end konkurrenterne - ift. DX900 og ZD9 er den dårligere. Hvad andre test-sites udddeler af karakterer står jeg ikke på mål for.
Af JHN
#254692 Hej Torben.

Tak for dit fine og interessante svar.

Jeg er godt klar over, at det maksimale antal nits vises, hvis man viser et lille hvid felt på skærmen. Så vidt som jeg husker, snakkede Samsung vist om værdier op mod 2000 nits, så det er en skuffelse, at Q9 har så lave værdier af nits. Om man så har brug for op mod 2000 nits ved almindelig TV-kigning, er jo en anden snak. Så måske er det antal nits, som Q9 har, mere end nok. Det kan jeg ikke vurdere.

Du havde vist skrevet til mig før, at pixel-strukturen i de Q9, som man kan købe, ikke er den samme som dem man viste ved CES. Jeg synes, at Samsung snyder på det felt. Samsung slog jo på tromme for, at de havde gode betragtnings-vinkler.

Jeg har nok været lidt naiv p.g.a. Samsungs reklame-ord om QLED. Tak for et spændende svar. Jeg kan konkludere, at OLED stadig har bedre billedkvalitet end QLED. Og det er jo i og for sig heller ikke mærkeligt, at QLED er et kant-belyst LCD.

Kærlig hilsen Jan
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#254694 Vi kalibrerer Film-profilen og det er også denne vi bruger til HDR, og den opfører sig lidt anderledes end eks. den dynamiske profil. Du kan få et peak på +2000 nits i den dynamiske profil, men kun i ganske få sekunder, hvorefter lyset daler til de godt 1300 nits igen, så der er ret langt til at nå 2000 nits kontinuerligt.
Af toke.boisen
#254706 Det er trist, at Samsung ikke har meldt klart ud, at de forbedringer, som man så på CES, ikke er implementerede i de færdige produkter i butikken.

Det virker til, at Samsung rent teknisk går deres egne veje, i form af fuldstændig at droppe bagbelyst LED, og rent marketingmæssigt er lidt på dybt vand ved at vildlede forbrugerne med QLED navnet og tvivlsom HDR peak-brightness, som slet ikke er nær så meget højere end OLED, som de har påstået.

En glimrende anmeldelse, og rart med målinger af HDR-lysstyrke på ANSI-feltet i stedet for de urealistiske 1% felter.
Af JHN
#254708 Hej Torben.

Det var spændende at læse dit svar. Lige før læste jeg afsnittet Billedkvaliteten og afsnittet Konklusion om Q9 endnu engang.

Jeg kan huske, at du vist engang skrev, at Samsungs Q9, som man kan købe, ikke er helt de samme, som dem man så på CES. Derfor er betragtnings-vinklen mindre på de Tv, som vi kan købe, end dem på CES. Dette betragter jeg som snyd. ER det almindeligt, at producenterne snyder på denne måde ?

Når Q9s billedkvalitet ikke er bedre, bliver det spændende at se, hvor mange Q9 samsung får solgt. Hvis sælgere er gode - og hvis kunderne tror, at QLED er det samme som OLED - kan der jo nok sælges en del Q9. Men ellers må de nuværende OLED, der jo bl.a. kan være faldet meget i pris, være et bedre og måske billigere valg end Q9.

Det var også interessant at læse det, som du skrev om nits. Det er efter min mening utrolig indviklet det med nits og HDR.

Jeg er skuffet over Samsung og deres Q9. Jeg skulle ikke have det, da jeg kun vil have relativ billige 40 tommers TV, Men det var alligevel yderst interessant at læse jeres Test. Så tak for testen

Kærlig hilsen jan
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#254709 Q9 tror jeg ikke de sælger så mange af med den nuværende prissætning. Q7 derimod koster ca det halve og kan næsten det samme, så med mindre man bare MÅ have designet på Q9, få spår jeg Q7 som den model man bør holde øje med.

En kommentar til ANSI-målingen:
Flere af de øvrigt LCD modeller fra andre producenter kan godt vise +1000 nits ved ANSI eller APL mønstre, da de har lokal dimming. ZD9 og XE93 fra Sony og DX900 fra Pana er eksempler. På disse TV vil der være markant forskel på lysstyrken ved HDR ift OLED.
Af Mfede
#254711 Q9 skal godt nok langt ned i pris før det bliver en interessant skærm. Q7 skal også længere ned end nu.
Det er vildt nok, at Samsung kunne lave det stunt på CES og så sætte en helt anden skærm på markedet. Gad vide om det var planlagt eller om de er løbet ind i problemer.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#254715 I forhold til hvad? Andre VA-paneler? Hvordan har du testet det og hvad er din reference?

Det er altid horisontalt vi tjekker. Der er næppe mange, som sidder SÅ langt under/over skærmen at den vertikale betyder noget.
Brugeravatar
Af Simon R.
#254721 I hvert fald i forhold til mit ca. 3 år gamle LG 58" med VA-panel, det er frygteligt mht. betragtningsvinkler. Farverne bliver helt forkerte bare du bevæger dig en halv-hel meter ved siden af tv'et. QLED-tv'ene så ud til at bevare farverne virkelig godt, selv når jeg kiggede på dem helt ude fra siden, en vinkel på måske 15 grader.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#254723 LG benytter jo traditionelt IPS-paneler...? Er du sikker på, at den har VA? Billedet fra anmeldelsen er skudt i noget ala 45 graders vinkel. Er du uenig i, at kontrasten er kraftigt reduceret ift billedet skudt midt for?