Side 1 af 3

Test af LG OLED-TV (EL9500)

: 11 nov 2010, 17:00
af Rasmus Larsen
Testen af det største OLED-TV på markedet, LG El9500, er nu online. Dette er ikke en egentlig produkt-test men i stedet en teknologi-test, hvor vi kigger på OLED kontra LCD og plasma, samt kigger på potentialet for OLED.
Find testen her: http://www.flatpanels.dk/test.php?subac ... 1289487054

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller tilføjelser, kan de placeres her i tråden og vi skal prøve at vende tilbage på dem.

God fornøjelse med læsningen 8)

: 11 nov 2010, 18:00
af Infinity
Tak for en god artikel!

Der er også lidt om OLED - fra Samsung og LG - her:
http://www.cdrinfo.com/Sections/News/De ... wsId=28778

: 11 nov 2010, 18:03
af Gadeberg87
Virkelig interresant læsning! Jeg glæder mig utrolig meget til der kommer en ordentlig produktion, og større paneler! Det bliver virkelig spændende at følge med i! Ang. opløsningen, er det så en begrænsning i skærmens størrelse, at den ikke er større?

: 11 nov 2010, 19:12
af Illgor
Rigtig fin gennemgang. Det er jo svært at forestille sig andet end OLED slår igennem inden få år. Det kan jo nærmest kun undre en at ikke alle producenter er gået kraftigt med på vognen endnu. Måske er der nogle faktorer som stadig er svære at komme over?

Angående en lille detalje. Du skriver et par gange om hvordan lys ikke slipper igennem, men som jeg forstår så er der vel ikke noget lys der skal igennem noget? For det er vel selve OLED som afgiver lyset. Forklar venligst hvis der er noget jeg har misforstået...

: 11 nov 2010, 19:24
af noxity
OLED laver selv lyset. Der er en film på youtube som illustrerer det meget godt:
http://www.youtube.com/watch?v=JPXGortDTSY

: 11 nov 2010, 20:04
af purtsak
en af de dårlige ting er det ikke os levetiden også ville jeg hører om det har tab af farver og sort :)

: 11 nov 2010, 21:08
af Illgor
Ja, præcis. God video:D
Han pointerer også det faktum at strømforbruget formodentlig vil blive en faktor 20 mindre i forhold til eksisterende LCD tv. Så kan der vel ikke gå lang tid før vi bare smider 2xAA batterier i vores 50" 8) (ja ok, der skal vel også noget strøm til tuner mm, men mon ikke også det snart er fortid når vi alle får google tv og blot har en central boks stående i huset som streamer alt rundt trådløst...)

: 11 nov 2010, 23:33
af Torben Rasmussen
Vi har tidligere bragt en mere teknisk gennemgang af hvordan OLED fungerer:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1246012840

: 12 nov 2010, 02:01
af Takle
Er der ikke noget galt, synes der mangler en farve?

Fra artiklen:
Især den blå subpixel havde en halveringstid (halveringstiden er udtryk for hvornår lysstyrken på skærmen er halveret), der var langt hurtigere end de to andre subpixels i rød og blå.
Blå før punktum burde være grøn.

Note:
Denne post kan slettes.

: 12 nov 2010, 08:43
af Otto J
Rasmus, har du en måling af gamut, eller evt. et link til en måling?

Test af LG OLED-TV

: 12 nov 2010, 09:47
af knudknud3
Der er ingen tvivl om, at OLED er fremtiden, men strømforbruget til selve skærmen interesserer mig mere (ikke hele apperatet). Er der nogen, der kender strømforbruget til større (prototype) OLED skærme?
LG OLED 15" kalibreret 24w.
Philips nye ECO model 40w. kalibreret.
Min egen Samsung 19" out of box 25,2 - 28,2w.
Jeg håber meget, at det er baggrundselektronikken, der er den store synder, når der tales om effektforbrug.

: 12 nov 2010, 10:49
af Rasmus Larsen
Infinity skrev:Tak for en god artikel!

Der er også lidt om OLED - fra Samsung og LG - her:
http://www.cdrinfo.com/Sections/News/De ... wsId=28778
Der er vist nogle rigtig spændende OLED-koncepter på denne FPD-udstilling i Japan. Jeg samler op på dem i en stor artikel snarest. :)

: 12 nov 2010, 10:51
af Rasmus Larsen
Gadeberg87 skrev:Virkelig interresant læsning! Jeg glæder mig utrolig meget til der kommer en ordentlig produktion, og større paneler! Det bliver virkelig spændende at følge med i! Ang. opløsningen, er det så en begrænsning i skærmens størrelse, at den ikke er større?
Der findes 13-15 tommer prototyper af OLED-paneler med 1920x1080, så det kan hvert fald sagtens lade sig gøre allerede i dag. Jeg ved ikke specifikt hvorfor LG har anvendt den lavere opløsning.

: 12 nov 2010, 10:53
af Rasmus Larsen
Illgor skrev:Rigtig fin gennemgang. Det er jo svært at forestille sig andet end OLED slår igennem inden få år. Det kan jo nærmest kun undre en at ikke alle producenter er gået kraftigt med på vognen endnu. Måske er der nogle faktorer som stadig er svære at komme over?

Angående en lille detalje. Du skriver et par gange om hvordan lys ikke slipper igennem, men som jeg forstår så er der vel ikke noget lys der skal igennem noget? For det er vel selve OLED som afgiver lyset. Forklar venligst hvis der er noget jeg har misforstået...
Hehe, det må være fordi jeg er så vant til at skrive det i anmeldelserne for LCD og plasma. Men jo, du har ret. Når jeg skriver, at der ikke slipper lys igennem, mener jeg, at der ikke skabes lys :)