Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#265904
Ja, der vil være pulldown ved 24 Hz materiale, hvilket desværre har den sideeffekt, at du får judder. Skærmen kan godt vise 60 Hz, så det skulle ikke give problemer med 30 Hz indhold.
Af Steen Bay
#266053
Torben Rasmussen skrev:Ja, der vil være pulldown ved 24 Hz materiale, hvilket desværre har den sideeffekt, at du får judder. Skærmen kan godt vise 60 Hz, så det skulle ikke give problemer med 30 Hz indhold.
Tak for svaret. For lige at opsummere, så er der altså ingen problemer med at gengive 24, 25, 30, 50 og 60 Hz materiale på et 100/120 Hz TV. Et 50/60 Hz TV klarer også de fleste af frekvenserne fint, men ved 24 Hz materiale kan der være hak/judder da der må foretages en såkaldt 3:2 pulldown konvertering.

Så langt, så godt, men så er der også spørgsmålet om hvordan de forskellige frekvenser konverteres til et almindeligt TV signal på 50 Hz fra f.eks. youSee. Med 25 og 50 Hz materiale går det selvfølgelig fint, og med 24 Hz materiale lader det til at de løser problemet ved simpelthen at speede det lidt op og afspille det ved 25 Hz (og gentage hvert billede 2 gange). Det giver ingen problemer med judder, men betyder jo så at hastigheden er forkert. En 24 Hz film bliver vist ca. 4% for hurtigt.

Men hvad så med 30 og 60 Hz materiale? Mener at amerikanske serier er optaget med 30 Hz, og sport måske ved 60 Hz (?) Hvordan konverteres det til et 50Hz sendesignal? Virker ikke umiddelbart til at være helt så ligetil.
Af Steen Bay
#266066
Regnede lidt på det, og 30 til 50 Hz konvertering må være 2:2:1 (gentagelser af frames), og 60 til 50 Hz må være noget i retning af 1:1:1:1:1:0 (hvert sjette billede skippes). Så tror jeg pengene passer.
Af aalb1970
#266069
Steen Bay skrev:Regnede lidt på det, og 30 til 50 Hz konvertering må være 2:2:1 (gentagelser af frames), og 60 til 50 Hz må være noget i retning af 1:1:1:1:1:0 (hvert sjette billede skippes). Så tror jeg pengene passer.
Når det gælder amerikansk broadcast materiale, er der ikke noget, der hedder 30 Hz. I praksis er det 29,97 Hz progressive, da NTSC systemet kører ved 59,94 Hz interlaced.

I praksis optræder der to forskellige typer af NTSC materiale:

1) Film materiale, der er konverteret fra 24 Hz (23,976 Hz) til 29,97 Hz vha. 3:2 pull-down. De fleste nyere tv serier og tv film ligger i dette format.
2) NTSC video materiale, der er optaget i 59,94 Hz interlaced, hvilket bliver til 29,97 progressive. Mange ældre tv serier ligger i dette format.

At konvertere 1) til PAL er relativt ligetil. Først konverteres de 29,97 tilbage til 23,976 (reverse 3:2 pull down), hvorefter der speedes up med ca. 4% til 25 Hz. Herefter kan hver frame vises to gange i sekvens, så det bliver til 50 Hz.

At konvertere 2) til PAL er ikke så ligetil. Speed up duer ikke, og frame skipping vil introducere for meget hakkeri. I praksis er NTSC til PAL konvertering derfor traditionelt ofte foretaget vha. frame blending, hvilket ikke altid giver så gode resultater. Noget tilsvarende ses også på ældre DVD filmudgivelser, hvor udgiveren ikke har gidet ulejlige sig med først at konvertere 29,97 tilbage til 23,976. Så vidt jeg kan læse mig til, findes der dog også mere avanceret hardware, der kan minimere de negative effekter ved frame skipping og frame blending. Jeg skal dog ikke gøre mig klog på, hvordan konvertering foregår i praksis vha. disse systemer.
Af Steen Bay
#266071
@Anders/aalb1970 - Tak for den fine forklaring. Det viste sig så at være noget mere kompliceret end jeg havde regnet mig frem til. ;-)

P.S. - du skriver "1) Film materiale, der er konverteret fra 24 Hz (23,976 Hz) til 29,97 Hz vha. 3:2 pull-down. De fleste nyere tv serier og tv film ligger i dette format." Det forstår jeg ikke helt. Er '3:2 pull-down' ikke en konvertering fra (ca.) 24 til 60 Hz?
Af aalb1970
#266085
Steen Bay skrev:
P.S. - du skriver "1) Film materiale, der er konverteret fra 24 Hz (23,976 Hz) til 29,97 Hz vha. 3:2 pull-down. De fleste nyere tv serier og tv film ligger i dette format." Det forstår jeg ikke helt. Er '3:2 pull-down' ikke en konvertering fra (ca.) 24 til 60 Hz?
Du har ret, og så alligevel ikke helt.

3-2 pull-down er konvertering fra 24 (23.976) full frames (progressive) til 60 (59,94) interlaced fields. Hver interlaced frame består således af 2 interlaced fields der vises i sekvens, så hver 2. frame indeholder 1 ekstra field, dvs. 2-3-2-3 osv. interlaced fields. De 60 interlaced fields giver tilsammen 30 full frames. Derfor er 24 (23.976) fps -> 30 (29.97) mere dækkende IMO.

Der er en fin forklaring her:
https://en.wikipedia.org/wiki/Three-two_pull_down

Når denne type materiale udsendes i progressive HDTV format (720p) gentages hver frame en ekstra gang, så frekvensen fordobles frs 29,97 til 59,94 Hz. Det er det sammen, der sker med 25 fps filmmateriel der udsendes på f.eks. DR's og TV2's HD kanaler.

Udsendes i inetrlaced format, f.eks., 1080i sørger skærmen selv for deinterlacing.