Debat og råd om tv-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærms-tv
Brugeravatar
Af HeHe
#265323 Hej
Jeg var så heldig at få fingrene i et af de sidste 55xe9005 på tilbud i Power.
Jeg kan forstå på mange i dette forum, at det skulle være et super godt tv til prisen... 6999,- Så jeg bliver nok også glad for mit...

Men hvad kan man egentlig forvente af billedkvaliteten på et almindeligt tv-signal? Jeg får mit signal gennem kabel/fællesantenne/Stofa.

Jeg ser meget håndbold/fodbold og havde helt ærligt håbet på et bedre billede... Mere klart og tydeligt billede.
Købte tv'et med kalibrering og har efterfølgende brugt en del tid på at dreje lidt på de forskellige værdier. Har også forsøgt mig med de forslag jeg kunne finde her på FP.

Når jeg bruger den billed-profil som rapporten viser fra Power, passer den slet ikke til sport og teksten på bla. tekst-tv bliver utydelig.
Når jeg bruger Sportsprofilen kommer der mange flere farver og teksten bliver tydelig, men spillerne på banen bliver ikke klarere/tydeligere.

Spørgsmålet er måske bare om det er muligt, at få et krystalklart billede med dette tv?
Vil det være den samme billedkvalitet på alle tv i samme prisklasse?

Kan i øvrigt ikke finde en detaljeret billedprofil til sport. Kan det passe??

Håber på et par gode råd fra jer eksperter...

Henrik
Af Beckham
#265349 Der må være noget galt med dine indstillinger eller signalet. Jeg var oppe hos en kammerat i går aftes som netop havde fået XE9005 hjem i 65". Han har også tv signal via Stofa og vi så lidt forskelligt sport...stod fremragende efter min mening.
Af mhca
#265357 Da jeg fik et kalibreret TV fra power, havde de kun udført kalibreringen på hdmi 1, og jeg skulle selv kopiere indstillingerne over på alle de andre input.

Har du tjekket, at du har de rette indstillinger på antenne-indgangen?
Brugeravatar
Af HeHe
#265365 Lennon: Man kan vel ikke sammenligne billedet på en bluray og et tv-signal? Eller hvad mener du at jeg kan få ud af det?

Beckham: Spørgsmålet er jo bare hvad du mener med "fremragende".... Nærbilleder er tydelige, men når kameraret panorerer rundt bliver eksempelvis ansigter utydelige/uskarpe. Nu er der jo super god håndbold i øjeblikket og her er ansigter, på lang afstand utydelige.
Men som sagt, så kan man måske ikke få mere ud af antennesignalet???

Jeg har kopieret alle indstillinger fra HDMI 1. over på de andre input.
Af Beckham
#265367 Vi så håndbold kampen igår aftes og jeg så ingen problemer med bevægelser\panorering\skarphed på afstend. Synes den klarede det fremragende. Men ja....vi har selvfølgelig alle forskellige krav\standarder\forventninger. Men hvis et Sony tv fra den øvre ende af deres sortiment ikke lever op til dine forventninger på motion delen, så får du nok svært ved at finde noget som gør. Sony er jo kendt som de bedste på dette område.
Af Steen Bay
#265369
HeHe skrev: Nærbilleder er tydelige, men når kameraret panorerer rundt bliver eksempelvis ansigter utydelige/uskarpe. Nu er der jo super god håndbold i øjeblikket og her er ansigter, på lang afstand utydelige.
Men som sagt, så kan man måske ikke få mere ud af antennesignalet???

Måske du har haft for store forventninger. Et 4K TV vil jo ikke have flere detaljer end et Full HD TV hvis det bliver fodret med et 720p/1080i signal fra antennestikket. Er billedet ikke mindst lige så godt som på dit gamle TV?
Brugeravatar
Af HeHe
#265372 Jo, det er mindst lige så godt som det gamle... I har ret, har nok bare skruet forventningerne for højt op og glemmer at signalet fra antennestikket er det samme. Jeg skal nok blive tilfreds.... Tak for svar.
Af Beckham
#265375 Ok...ved ikke lige hvad UMC er. Men umiddelbart vil jeg sige at Sony'en burde være bedre. Du skal selvfølgelig også være opmærksom på at du har taget et pænt skridt op i størrelse. Jo større dit tv bliver jo nemmere bliver det jo også at se evt. svagheder i kilden.
Brugeravatar
Af lommeregner
#265376 Jeg har personligt brugt MEGET tid på at finde det rigtige billede til mit Sony KD-55XE9005. Jeg har brugt rigtig meget tid på at læse om de korrekte indstillinger, som diverse sites er kommet med. Men jeg har aldrig helt været tilfreds, da jeg mange gange syntes, at det hele blev alt for dæmpet lysmæssigt. Og samtidig har jeg været træt af, at man skulle skifte profil, skulle man se noget i dagslys kontra om aftenen. Men her kommer min personlige favoritindstilling, som jeg synes kan bruges ved både dag og aften og til både tv, apps og afspilning af blu-ray og 4K film. Nogle vil sikkert være uenig i mine settings, i hvert fald hvad diverse eksperter mener på nettet og andre steder.
Billedprofil: personlig
Automatisk Billedprofil: Fra
Lys: Farvemætning: 50
Lyssensor: Fra

Avancerede indstillinger:

Lys:

Lys: 20
Kontrast: 90
Gamma: -2
Sortniveau: 50
Sortjustering: Høj
Avanceret kontrastforbedring: Fra
Automatisk Lokal nedtoning: Høj
X-tended Dynamic Range: Høj

Farvemætning:

Farvemætning: 50
Farvebalance: 50
Farvetemperatur: Ekspert 1
Avanc. farvetemperatur: Ingen ændring foretaget
Levende farver: Fra

Klarhed:

Skarphed: 50
Reality Creation: Fra
Reduktion af tilfældig støj: Fra
Reduktion af digital støj: Fra
Jævn gradering: Fra

Bevægelse:

Motionsflow: True Cinema
Film-tilstand: mellem

Videofunktioner: Alt på Auto (Ved tv er farvespectrum sRGB/BT.709)

Håber at mine settings måske kan hjælpe andre, som står med samme gode tv men har svært ved at at få det gode billede frem, som tvét netop roses for. Jeg er i hvert fald ganske godt tilfreds nu, selvom eksperterne sikkert mener noget helt andet :)
Af Ghidora
#265377 Man bør slet ikke bedømme et tv's billedkvalitet ud fra et antenne signal... Det skal selvfølgelig være til at holde ud at se på men fantastisk bliver det nok ikke lige foreløbigt.

Prøv at fordre det med en ordentlig kilde, så kan du se hvad dit tv formår.