Debat og råd om tv-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærms-tv
Af volkan
#255735 Hej drenge.
Står i en dilemma lige nu hvor jeg simpelthen er i tvivl hvad jeg skal købe. tænkte på Lg 55 OLED men er bange for at den vil måske være for lille og jeg ikke vil være tilfreds. Eller skal jeg gå efter en 65 tommer LCD. Min budget er omkring 12000 kr så ved ikke om jeg skal gå efter god billede kvalitet og gå ned til en 55 tommer eller en 65 tommer men ikke lige så godt tv som LG OLED.

Håber i kan hjælpe.
Af Beckham
#255741 Den er lidt tricky. Ville da helt sikkert være lækkert med en OLED skærm, men 10 tommer har bestemt også noget at sige. Det kan dog måske være svært at få en rigtig god 65" til de 12k. Mit umiddelbare bud ville være at øge budgettet en smule og kigge på Sony XE8505. Dog så jeg lige at Power kører med tilbud på Panasonic EX700 til 10k. Begge skærme er anmeldt her på siden. Det største minus ved Pana'en er nok at den kører på en potentielt hurtigt døende smart tv platform.
Af volkan
#255743 Er bange for at hvis jeg køber 55 tommer og den vil være for lille. Havde altid tænkt på 65 tommer men der er kø tilbud på Lg OLED for 9000 kr så ved ikke hvilken jeg skal vælge. Nu er det heller ikke sikkert jeg får fat i en OLED. 😃
Brugeravatar
Af bbplayer
#255744 Så lad køen prioritere for dig,

OLED er målet men næstbedst lyder til at være 65" lcd :)

Det kommer nok ikke ned i 9000kr de næste dage, 65" kan derimod nok falde hurtigere mener jeg
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#255747 Lidt fesent, at stjæle en plads i køen for at få et produkt, man godt ved man afleverer igen. Hvis du alligevel skal sende det retur, så kan du jo lige så godt købe til fuld pris og få de penge tilbage? Men uanset hvad, så synes jeg den her finte med at købe ting, man godt ved skal tilbage igen, er lidt egoistisk - ikke mindst overfor ham, som skal købe produktet bagefter og måske er lidt træt af, at den har været pakket ud.
Af Beckham
#255749 Nok ingen tvivl om at OLED ville give den bedste billedkvalitet isoleret set, men 65" er altså også en rigtig dejlig størrelse. Og de to lcd tv jeg nævner er jo på ingen måde dårlige med billedkvaliteten. Personligt ville jeg stræbe efter at komme op i en 65"....
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#255751 Jeg ville heller ikke gå ned i 55" selvom det var OLED, men jeg er jo belastet af, at jeg HAR prøvet en større skærm. Jeg har så også haft adskillige OLED hjemme i stuen og selvom billedkvaliteten er klart bedre end mit eget TV, så vil jeg simpelthen bare ikke kunne leve med at skulle ned i 55".

Du er ikke belastet af, at have haft en 65'er hjemme, men hvis du først har prøvet dét, så er løbet også kørt for dig. Jeg vil sige, at størrelsen giver lige så stor imponator-effekt, som OLED-teknologien gør - det er bare på forskellige måder.
Af volkan
#255752 Har familie som bor samme område som jeg gør. De har alle sammen 55 tommer og synes ikke det siger mig noget. Det føles som en "lille" størrelse. Men igen så tænker jeg bare hvornår skal jeg kunne få fat i en OLED til 9000 kr selvom det er en 55 tommer. Det vil være fedt hvis der nogen gode 65 tommer OLED til 13000-14000 kr men det bliver nok først om 3-4 år tænker jeg 😂
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#255753 Så tag et LCD på 65". Du bliver ked af 55" hvis du allerede nu har den følelse. Også selvom det er OLED.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#255762 Eller "leve" med et LCD indtil da. Jeg tog LCD fordi jeg havde testet så mange 65"-modeller, at det var en pine at gå tilbage til mit eget 50" efter hver test.
Brugeravatar
Af bbplayer
#255771 Ved du hvad, jeg var henne og se en 75" skærm, der er bare ingen tvivl, det var simpelthen en fed skærm, også selvom der vist stod Grundig på ;)

Ærligt, Jeg tror ikke altid at størrelsen er vigtigt, jo har man penge nok, så kan man jo det hele men er man billede bevidst, så er det nok ikke en stor skærm med dårligt billede der vælges men det mindre med bedre billede. Mon ikke?
Torben kan kun prale af en masse tests og hvad som nu har været i test, det er jo ikke penge ud af lommen for alle de prøver, og så kan man ikke sammenligne en test med en dagligdag.

Har du penge kan du få (65" oled), har du ingen må du gå ned (55" oled).
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#255777
bbplayer skrev:Ærligt, Jeg tror ikke altid at størrelsen er vigtigt, jo har man penge nok, så kan man jo det hele men er man billede bevidst, så er det nok ikke en stor skærm med dårligt billede der vælges men det mindre med bedre billede. Mon ikke?

Du får det til at lyde som om, at alt andet end OLED er det rene bras? Jeg er ganske enkelt uenig med dig i, at hvis det ikke kan blive OLED i 65", så må man gå ned i 55". Hvis TVet er for småt til stueforholdene, så hjælper det da ikke at der er perfekt sort og knald på lyset. Der findes en del gode LCD derude, og skulle JEG vælge et i 65" nu, så var Sony X9305, Samsung Q7, Pana DX900, eller Sony ZD9 klare kandidater.

bbplayer skrev:Torben kan kun prale af en masse tests og hvad som nu har været i test, det er jo ikke penge ud af lommen for alle de prøver, og så kan man ikke sammenligne en test med en dagligdag.

Hvordan tror du jeg tester TVene? De bliver brugt som dagligdags-TV i de 2-3 uger jeg har dem stående, så mine reviews afspejler dét at leve med TVet i det daglige. Og selvom OLED er fedt, så er det altså med en vis tilfredsstillelse, at jeg vender tilbage til mit eget 65" når først modellerne på 55" er pakket væk - perfekt HDR-gengivelse eller ej! Jeg ville ganske enkelt ikke bytte mit 65" TV, som har inferiør billedkvalitet sammenlignet med OLED, med hverken et Sony A1, Pana PZ950 eller et LG E7 i 55", selvom nogen gav mig valget. Lige på dét punkt, så gælder "more is more" altså for mit vedkommende. Herhjemme bliver det taget i etaper, hvor den første er størrelsen og den næste er paneltypen. Og det er af princip - jeg synes ganske enkelt ikke, at 65" OLED er realistisk prissat. Og jeg var da også kun ét ciffer på dankortet fra, at blive ejer af 65" OLED da E6'eren røg ned under 20 klik sidste år.

Nå, men det handler jo ikke om mig (selvom jeg vist fik det til det...), men jeg husker blot tydeligt mit eget dilemma, da jeg skiftede.