Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#239829
Jeg købte tidligere på året et LG 55'' EG910V OLED fjernsyn efter at have søgt grundigt her på forummet.

Nu er jeg desværre kommet i den situation at jeg har haft indbrud i mit hjem og de er selvfølgelig løbet med mit fjernsyn.
Forsikringen vil tilbyde mig følgende fjernsyn:

LG55UH950V: http://www.elgiganten.dk/product/tv-rad ... ?scid=SEM1

Jeg skal give dem et svar relativ hurtigt, da jeg ellers bliver korsfæstet af børnene herhjemme. Jeg ved dog slet ikke noget om det her fjernsyn. Er det bedre eller dårligere osv.

Mine ønsker/krav:
  • Må gerne være buet, da det passer bedst med placeringen i stuen
    Må under ingen omstændigheder være større end de her ca. 123 cm i bredden
    Jeg forelskede mig i OLED men jeg ved ikke om det er bedre med UHD/4K?
    Kompatibel med Netflix og også gerne HBO Nordic
    Skal kunne optage fra fjernsynet og direkte ned på ekstern HDD og gerne imens jeg ser et andet program på fjernsynet (Var ikke muligt på EG910V
    Skal kunne være lidt at manøvre sig rundt i menuen
    Maks 15.000 kr.
Kunne også være interesseret i EG920V istedet for men det er heller ikke på lager ved Elgiganten.
Har brug for hurtigt hjælp :)
#239831
Ud fra et billedmæssigt synspunkt er det TV de tilbyder dig på ingen måde tilsvarende. Du havde en OLED-model og kun en OLED-model kan reelt erstatte det. Så det er EG920 eller et B6 du skal bede om. Ja, de er 4K, men sådan er gamet jo.

Mht. dine krav, så får du ikke optager med dual-tuner i nogen af LG's OLED-modeller.
#239832
Skal det være elgiganten da?

Ville holde fast i at det var en OLED du mistede og en OLED du vil have igen. Den 950 er et LCD tv og ikke tilsvarende.

Evt en EG920 et andet sted fra, eller kunne en B6 være en mulighed?, måske ved at du smed en lille slat penge oveni på den B6? En af de 2 ville jeg gå efter
#239834
Hej
Tak for svar!

Jeg er absolut ikke gift med Elgiganten, men det var lige der jeg havde priserne fra :)
Jeg gav selv 9999,- for mit EG910V og de vil give mig 15.000 i hånden, så jeg synes jeg har lidt svært ved at kræve mere end det for at kunne erstatte et OLED TV med et OLED TV. Forstår dog godt tankegangen, men jeg har desværre mange andre tvivlsområder med ting tyvene har stjålet som jeg også skal diskutere med forsikring selskabet om.

Jeg har også forsøgt at få fat i et LG 55 EG920V til 15.000 kr (Men så skal jeg køre langt efter det) eller et LG 55 EG960V til 15.999, men det er desværre lige udsolgt.
Vil gerne have at det bliver buet så B6 virker desværre ikke for mig og så skal jeg over i C6, hvilket er en helt anden pris :(

Er det en god handel at købe EG920V til 15.000 kr?
#239841
Det er en 15'er model ligesom dit Eg910, denne her har dog 4K med oveni, jeg er tvivl om der er en forskel i panelerne, eller andre springende forskelle.. det ved Torben eller Rasmus måske
#239860
popnizzen skrev:Tak Grandahl
Er der andre der kan vejlede mig i om det er et godt køb for 15K eller og der er andre veje jeg burde kigge, der kan opfylde størsteparten af mine krav?
Hvis det er billedkvaliteten du vægter højest, så hold fast i EG920. Hvis du hellere vil have de øvrige features dækket, så kig på Samsung 55KS9005 som er buet, har 2 tunere, har HBO og Netflix og er hurtig i menuerne. Den fås til 14.999 kr.
#239898
Det endte så med et B6 til 18.000 inkl vægmontering.
Min kone kørte de 200km til Aalborg i morges efter jeg havde talt med Elgigantens support igår og de havde forsikret mig at lg 55eg920v tv'et ikke var en demo eller havde været ved kunde allerede. Da hun ankommer kan hun se at det har været ude ved kunde, hvilket er frusterende da vi var blevet lovet andet. Det endte med at Elgiganten gav os det ovenstående tv for 18 K og smed et vogels montering oveni. Fin kompensation i min verden
#239902
Det valg tror jeg du bliver glad for. Du må meget gerne give en tilbagemelding om, hvordan du opfatter forskellen mellem din forhenværende skærm og den nye :)