Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#217207
Jeg har lagt mærke til, at mit TV (Sony HX-85) har en minimal mængde af støj/sne på skærmen når der vises billede via HDMI indgangene (primært spilkonsoller og Chromecast).

Det kan ikke ses på almindelig sofa-afstand til fjernsynet, men rykker jeg helt tæt på er det meget tydeligt at der sker noget støj i billedet.

Er støjen helt normal eller er der tale om dårligt afskærmede HDMI kabler eller en anden ekstern kilde der påvirker billedet?
#217214
Jeg tror ikke det skyldes dine billeder. Støj er jo en typisk analog signalfejl, mens digitale signalfejl ser lidt anderledes ud.

Hvordan ser støjen ud? Ses det kun i omridset af f.eks. personer eller objekter i bevægelse, eller er det ligelidt spredt over hele skærmen? Ses det på både mørke og lyse farver?

Det kan godt være relateret til dine billedindstillinger.
#217217
Det er konsekvent over hele billedet. Det kan ses uanset hvad type af billede der vises, men det er nemmere at se i mørke/grå områder.

Jeg har eksperimenteret med fjernsynets indbyggede noise reduction funktion, og det eliminerer en del af støjen, men jeg er som udgangspunkt ikke glad for at tilføje alt muligt ekstra halløj til selve billedet.

Dog fik netop dette med noise reduction funktionen mig til at tro, at der er tale om normal opførsel fra fjernsynets side.

Selve støjen kan bedst beskrives som små prikker. Et dårligt billedsprog ville være ligesom brus fra dansk vand eller lignende. Det er tættere på små prikker end klassisk TV-støj. Jeg oplevede det også på mit tidligere fjernsyn via HDMI, og har blot antaget at det er sådan billedet er hvis man stikker ansigtet helt op i skærmen.
#217218
Hvis du kan sætte en PC til skærmen, så er det måske nemmere at fejlfinde. Vi har nogle testmønstre i vores monitorTest: http://www.flatpanels.dk/monitortest_dk.php
Hvis du kan få PC'en til at sende et PC signal, f.eks. 1080p ved 60Hz og fuld RGB (og få tv'et til at køre PC mode), så kan du sikre, at det ikke har noget med tv/HDMI-signaler at køre, der jo bruger farvekomprimering.

Du har allerede udelukket flereaf de ting, som jeg ville foreslå. Det er svært, når man ikke kan se det, men det kan også være sådan panelet fungerer. LCD-skærme bruger til tider dithering til at "blande" farver. I praksis fungerer det typisk sådan, at der skiftes meget hurtigt imellem to farver, typisk i klaser af 2x2 eller 4x4 pixels. Det ville ikke være mit første bud, for det er lidt far out, men det er nok ikke umuligt.
#217221
Rasmus Larsen skrev:Hvis du kan sætte en PC til skærmen, så er det måske nemmere at fejlfinde. Vi har nogle testmønstre i vores monitorTest: http://www.flatpanels.dk/monitortest_dk.php
Hvis du kan få PC'en til at sende et PC signal, f.eks. 1080p ved 60Hz og fuld RGB (og få tv'et til at køre PC mode), så kan du sikre, at det ikke har noget med tv/HDMI-signaler at køre, der jo bruger farvekomprimering.

Du har allerede udelukket flereaf de ting, som jeg ville foreslå. Det er svært, når man ikke kan se det, men det kan også være sådan panelet fungerer. LCD-skærme bruger til tider dithering til at "blande" farver. I praksis fungerer det typisk sådan, at der skiftes meget hurtigt imellem to farver, typisk i klaser af 2x2 eller 4x4 pixels. Det ville ikke være mit første bud, for det er lidt far out, men det er nok ikke umuligt.
Med "PC Mode" skal det forstås som værende Full RGB understøttelse? Da jeg ikke mindes at have set benævnelse af en PC Mode i indstillingerne.

Jeg vil prøve testmønstre ad og se om jeg eventuelt kan dokumentere problemet.