Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af KBW
#261435
Ja hvad ved jeg. De havde teknikker ude men han sagde de ikke kunne få paneler som reservedele til B6 hvorfor de ville bytte det ud til tilsvarende. Hos Power forslog de et C7 men jeg sagde jeg hellere ville have et b7 - og det fik jeg så. Om de vil indrømme garanti eller ej, det ved jeg ikke.
Af Ghidora
#261444
I Danmark er vi jo heldigvis hjulpet af købeloven... Men i andre lande lader det ikke til LG er villige til at indrømme burn in er en "fejl"... (Hvilket det jo reelt heller ikke er)
Af Kaktus-burger
#261846
Coolsmarti skrev:Faldt lige over denne, ret slemt tilfælde af burn-in på et C6. Dog vist en demo model som "kun" skulle have kørt et par 100 timer ... sikkert med samme billede i en udstilling.
https://www.youtube.com/watch?v=NkfEn4CPA5E
Hvad er din pointe?

Nu er det en B7 fra 2017 manden efterspørger, og ikke en model fra 2016.

Desuden, hvis den C6 har stået i "butiks-mode" med statisk billede i 100+ timer, er det jo klart, at der vil være konsekvenser.
Af Coolsmarti
#261851
Ja, den faldt jeg også lige over, det er jo svært at konkludere noget mht. 2017 panelerne endnu da de jo netop kræver en masse kontinuerligt brug. De er ikke plasma sarte, men man skal da have det i baghovedet. Ikke at jeg personligt tænker over det i dagligdagen.
Af Kaktus-burger
#261852
Man skal selvfølgelig også lige huske på, at der er tale om stress-tests. 20 timers daglig drift med den samme kontinuerlige loop, er ikke just noget som repræsenterer den almene forbruger. ?
Af kofoed
#262722
Jeg har nu haft mit Sony 1A 55" i en måneds tid, og er helt sikkert rigtig glad for det. Jeg har dog set et par gange efter jeg f.eks. har set en fodbold kamp, og jeg så ser noget med total sort skærm, så kan nogle pixel kan blinke rundt grønt ganske kort, det er væk helt set med det samme, og det skal være helt sort før man ser det.

Jeg så det f.eks. også ved title screen til Stranger Things hvor det er sort i bund, og top, hvor jeg så et par afsnit i træk.

Er det normalt, er det image retention, eller er det noget helt andet?
Af janus.sierakowski-larsen
#263723
Har haft to b6, begge ombytte på garanti pga. Burn in af kanal 5 logo. Egentlig er det jo ikke burn in som sådan men lysstyrken på de respektive dioder har ændret sig (slidt) det var ca efter et halvt år og 2-3 timer af kanal 5 hver anden dag. De der wipe programmer som kører i baggrunden prøver at måle lysstyrke i hver dioder (modstand) og prøver at kompensere ved at skrue op for de berørte eller ned for de andre, altså ingen hokus pokus her. På et tidspunkt rammer man barierern hvor man så ikke kan kompensere for der mere.... deraf burn in
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#263731
Burn-in er jo netop en inhomogen ældning af panelet fordi dioderne belastes mere i et givent område. Det var samme problem på plasma.
Af Jeskpet
#279196
Efter at jeg har oplevet Burn-in på min Samsung Galaxy 6 Edge telefon (med AMOLED display), så er jeg nu blevet ekstra opmærksom på dette fænomen. Jeg er nemmelig samtidigt den lykkelige ejer af et LG Oled 55E6V, som er ca 2 år gammelt nu. Et TV som jeg har været og er ekstremt glad for, og som viser ganske fremragende billeder. Men træerne vokser åbenbart ikke helt ind i himlen, for efter at have studeret billedet nøje, så viser det sig, at der ved visning af røde og gule farver er "brændt" noget af bjælkerne fra tekst-tv ind i billedet :-( Det er ikke noget man ser umiddelbart, men ved helt røde billeder, så kan man svagt se et reklamebanner for "Billige og spændende rejsemål" brændt ind i billedet nederst på siden. Jeg har talt med en norsktalende kundeservice medarbejder hos LG i dag, som anbefalede at køre "Clear Panel Noise" programmet fra smart menyen på TVét, og dette har jeg gjort 3 gange i dag (tager én time at fuldføre). Dette skulle gerne resette alle pixels i panelet. Der er så bare det lille problem, at det ikke fungerer.. ikke på mit tv i hvert fald. Tvét er jo så smart, at det selv går over på en slags pausebillede der bevæger sig, når billedet har stået et stykke tid på samme sted, men dette sker desværre IKKE når du kører Tekst-tv... Og da tekst-TV side 100 + 110 er startsiderne, er disse 2 sider nok de "farligste" for Tvét.. Min udlægning er umiddelbart, at TVét så ikke kan tåle at brugeren f.eks. falder i søvn på sofaen med tekst-TV kørende. Det er i hvert fald bannerne fra tekst-TV side 110 jeg kan se (når jeg kigger kritisk) på mit TV billede... og DET skulle jeg nok aldrig ha gjort :-(
Brugeravatar
Af bbplayer
#279200
Kan ikke se grunden til at skrive det samme 3 gange, og så påpege tekst tv som synderen, som måske mange slet ikke bruger mere, det er næsten som at råbe ulven kommer, og så er den 30 år gammel og ved at uddø, det kunne du nok have skrevet i en tråd, og lade dem være der istedet.

Men tak for at påpege det.
Af Jeskpet
#279202
Vist ingen tvivl om at TekstTV ER synderen, og jeg kender nu ganske mange som stadig bruger det flittigt.. Og dette kan TVét åbenbart ikke tåle. Jeg skrev mit indlæg for at hjælpe andre, så de kan tage deres forholdsregler - ikke for at genere nogen. Beklager meget hvis du har følt dig dybt irriteret bbplayer!