Til snak, tips og diskussion om kalibrering af TV og monitors.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#260153
Hej med jer

Der har jo været en del snak om HDR kalibrering eller manglen på samme.

Jeg har for nyligt foretaget de første forsigtige skridt i forbindelse med kalibrering af HDR10 profilen på en LG B7 skærm.

På 2017 modellerne fra LG er der lidt flere profiler end på 2016 modellerne hvor HDR Standard var den mest korrekte indstilling. På B7 er Cinema Home og Cinema (User) de mest korrekte og efter noget test frem og tilbage er jeg kommet frem til følgende settings som B7 ejere skal være velkomne til at afprøve:

Billedetilstand: Cinema (User)
OLED Lys: 100
Kontrast: 100
Lysstyrke: 50
Skarp: 20
Farve: 55
Tone: 0

Ekspertindstillinger:

Dynamisk kontrast: Fra
Super Opløsning: Fra
Hele farveskalaen: Auto
Kantforbedring: Fra
Farvefilter: Fra

Hvidbalance:
Farvetemperatur: Varm2

Værdierne herunder er som de fleste ved individuelt fra panel til panel.
Både Cinema Home og Cinema (User) var lidt for kolde/blå i den lave ende af skalaen og for varm i den høje ende, men med relativt få rettelser blev det til et rigtig fint resultat.
Jeg benyttede kun skærmens 2 punkt justering (Høj/Lav).

Værdierne er således:

High: Rød: -4 Grøn 3 Blå 0
Low: Rød -2 Grøn 2 Blå -5

Men vær opmærksom på at de ikke kan genbruges fra panel til panel, jeg har blot indsat dem her, så man har en ide om hvor meget der skal skrues på de håndtag.

Jeg har herunder indsat et billede af Cinema Home profilen og Cinema (User) profilen, læg mærke til forskellen i farvetemperaturen men også hvordan nogle enkelte fine detaljer bliver "klippet" væk i jakken på Cinema Home profilen.

Cinema Home:

Billede

Cinema (User)(kalibreret profil):

Billede

Kilden er en HDR10 video (Sony Camp) afspillet fra en USB sat direkte i skærmen.
Senest rettet af Blackspot4200 3. nov 2017, 12:51, rettet i alt 3 gange.
#260297
Raverlution skrev:Har du leget med Dolby Vision også?
Nej så langt er jeg ikke kommet endnu, det er også noget mere omfattende end HDR10 grundet de dynamiske metadata.

SpectraCal har udviklet DV workflows til deres Calman software, men så vidt jeg har forstået er det stadig lidt uklart præcis hvordan det bør gøres.
#262466
en lille opdatering vedrørende kalibrering af Dolby Vision (ved godt det ikke stemmer overens med overskriften på tråden :) ) men nu blev der spurgt til det.

Det er nu muligt at lave kalibrering af Dolby Vision på LGs OLED 2017 modeller, det foregår dog på en markant anderledes måde end vi er vant, der findes pt. kun to "pattern generators" som kan levere de krævede testmønstre med de korrekte metadata (Dolby Vision Relative Mode) og det er Murideo Fresco Six G og Spectracals egen Videoforge Pro.

Det kan kun udføres på Dolby Visions Cinema Mode profil og efter kalibreringen er udført, oprettes en Dolby Vision konfigurations fil som uploades til skærmen via USB og når skærmen så afspiller DV indhold spørger den om den nye DV config fil skal bruges.

Alternativ metode som er noget anderledes end hvad man er vant til, jeg uploader rapporter, billeder mm. indenfor den nærmeste fremtid.
#263520
Driftstimer!!! - er der nogen stedet man kan se hvor mange timer tv.et har været tændt. ???

Dette henset til at man såvidt jeg har forstået skal have passeret 100 driftstimer før en evt prof kalibrering er relevant at få foretaget ??
Af Aliaz
#263535
Blackspot4200 skrev:
Mfede skrev:Hvad med den nye Technicolor-profil? Kunne godt tænke mig at vide, om den er endnu bedre end Cinema til HDR.
Den har jeg heller ikke erfaring med endnu, men vil helt klart kigge nærmere på den ved lejlighed.
Har du haft lejlighed til at give en vurdering af Technicolor-profilen for HDR? Kunne være spændende at høre.