[JA]

Mht betragtningsvinkler er det ganske rigtig faktisk det sidste svage punkt tilbage på LCD teknologien, hvis man går meget op i at sidde skævt til skærmen.

Men er det ikke således, at den forringelse af kontrasten ved betragtningsvinkler på en LCD, blot bringer LCD skærmen ned i nærheden af kontrasten for en plasma ?

Men igen - måske dine kommentarer er med reference på den gamle LCD teknologi. Her en samenligning mellem Sharp med og uden UV2A - det er dog en væsentlig forskel, helt ok præstation til mit behov.

[img]http://i32.tinypic.com/25inshs.jpg[/img]

[bantam]

Men er det ikke således, at den forringelse af kontrasten ved betragtningsvinkler på en LCD, bringer LCD skærmen ned i nærheden af kontrasten for en plasma ?

Ikke helt - der sker en ændring i kromaticiteten - farverne ændres simplethen - ikke kun mht. mætning men også mht. fasen (hue ell. tint).

Jeg er meget interesseret i, om dette er anderledes på de nye paneler.

[JA]

Jo - interessant - Sharp hævder UV2A her forbedret også på dette, hvor meget og om det er rigtigt, ved jeg faktisk ikke - men billedet tyder ikke på en væsentlig forringelse som det ses på skærmen uden UV2A ( uden man naturligisvis kan lægge alt for meget i et billede, men forskellen på de to er dog et godt udgangspunkt ).

Dvs hvor stor vinkel skal man ud på før det har indvirkning på det man ser ? Set ift man får 2 gange kontrast ved ikke at sidde helt skævt, 3 gange mere lysstyrke og 3 gange lavere forbrug. Godt trade off ?

[bantam]

Det er jo et godt spørgsmål, om man har nået et punkt, hvor det er godt nok mht. betragtningsvinklen.

Der hvor jeg tidligere har set problemer er ikke kun med målinger på kromaticiteten - men på de områder som jeg nævnte tidligere, altså hvor hudfarver, hår, hårgrænser og f.eks. skægstubbe ikke er troværdige med øget betragtningsvinkel. Mit gæt er, at det kræver en særdeles minutiøs signalbehandling for paneltyper, der har en gammakarakteristik, der ligger en del fra den oprindelige gammakurve eller den i dag anvendte (som beskrevet i BT.709). Jeg er meget spændt på, hvordan UV2A performer på dette punkt.

Jeg har ikke nogen præferencer mht. teknologien, der anvendes i TV'ene - og jeg forsøger efter bedste evne (som i denne tråd) at fortælle om ulemper og fordele ved teknologierne. Jeg har selvfølgelig min egen holdning til, hvilke ulemper der er nemmest at leve med - og det har andre entusiaster jo også.

For lige at føre til protokols, at jeg ikke er ekstremist mht. LCD-teknologiens udfordringer, så tillader jeg mig lige at bringe en kort succeshistoie:

Jeg har kalibreret et ret billigt Philips LCD-TV (42PFL3604) til at levere en mere end hæderlig farvegengivelse (meget som G20) - og jeg var tilfreds med betragtningsvinklerne i en siddeafstand på 4[m], som var tilfældet her).

De-interlaceren fungerede dog ret utilfredstillende, og sortniveauet var naturligvis ikke fantastisk, når jeg var nødt til at slå dynamisk lys fra - men til gengæld dukkede der et væld af shadow details op i billedet.

Ejeren havde skruet (for) højt op for kontrasten, da TV'et står i en meget lys stue, hvilket bevirkede, at den røde farve "brændte ud" (og derved kommer billedet paradoksalt nok til at få et rødligt stik i visse situationer) - men alternativet var et lyssvagt billede - så lidt instruktion i brugen af kontrastindstillingen afh. af omgivelsernes lys var på sin plads.

Heldigvis var problemet med den udbrændte røde farve ikke alvorligt synligt i højt dagslys - og med tanke på alternativet (at skrue ned for kontrast) var det noget, man kunne leve med.

Jeg var alt i alt meget tilfreds med resultatat - og faktisk positivt overrasket. I mine øjne fordoblede det TV'ets værdi (selv set i lyset af, at jeg udførte opgaven for min egen nysgerrigheds skyld - uden beregning).

[JA]

Jeg har en mistanke om at de forskellige fabrikanter "hastighedbegrænser" deres modeller - for at prisdifferentiere og produktdifferentiere. Især på LCD.

Der skal jo være en grund til man køber en dyr model, hvis alle modeller havde lige god billedekvalitet, ville ingen jo købe de dyre modeller.

Især som sagt for LCD´s tilfælde hvor indstilling er meget afgørende for billedekvaliteten - stadigvæk.

Også for Philips, det er jo samme panel teknologi der sidder i en 5000 som i en 9000, de kan begge fås til at vise sammme kontrast, farver, gråtoner - men man vælger at sætte en kombination af billige skallere, diverse HW samt begrænsning i software - eksempelvis en begrænsning i indstillingsmuligheder både i den alm menu, men også i service menu - så man ikke kan kalliberere til det panelet optimalt kan præstere.

Derfor gir det lille mening at klandre en lowend model for dårlig billedekvalitet - man får det man betaler for.

Betragtningvinkel kan man jo ikke tune - så den vil vel altid være den sammme. Ser ikke selv noget problem i betragtningsvinkel - vil jeg se optimalt og jeg sidder meget skævt for, drejer jeg skærmen i min retning - værre er det ikke - selv på plasmaen ville jeg alligevel ikke sidde så skævt for, det gir jo ingen mening - jeg ville flytte mig ( den 50" pana kan ikke drejes ). Eller rettere, min TV stol står rigtigt ift skærmen

[bantam]

Der er såmænd heller ikke for mig ingen tvivl om, at man begrænser kvaliteten af billigere produkter - men jeg gætter på (med min erfaring fra en anden elektronikkonsumvarebranche, mobiltelefoner) at der sker en "optimering" af produktet i dets levetid, forstået på den måde at komponenter udskiftes til billigere varianter. Det kan så godt være, at produktet faktisk modnes gennem dets levetid, når der kommer mere styr på produktionsprocesserne for komponenterne. Selvfølgelig kan man også forestille sig, at der files for meget på prisen, så det går ud over kvaliteten eller kvalitetssikringen - uanset teknologien.

Vi ved jo osse, at fladskærmspaneler produceres i forskellig kvalitet - og visse TV-producenter udvælger de bedste til deres TV. Ergo må der være dårligere eksemplarer - og de lander nok ikke i topmodellerne.

Men hvis vi vender tilbage til starten, så kan man helt givet opnå en bedre billedkvaitet med et lidt lavere spec'et panel og bedre signalbehandling - og omvendt kan man alt andet lige ødelægge billedgengivelsen på et high-grade panel med en dårlig signalbehandling.

[Steen Bay]

Hvis du følger min logik, kan man ikke sammenligne lysstyrkemålingerne og dermed kontrastopgivelserne for LCD og plasma.

Jeg har iøvrigt målt 140[cd/m^2] for VT20 og 125[cd/m^2] for G20 ved >10% arealbelastning. De nye Panasonic-paneler er ret flade op til 60% arealbelastning. Derefter er LCD "bedre".

EDIT: Derudover kan LCD jo levere mere lys. Jeg kan følge din logik, hvis du mener, at de nye LCD-paneler kan undvære dynamisk lys.

Når du siger 125 cd/m2 for G20 ved >10% (?) belastning, er det så med en meget kortvarig belastning eller med en anden profil end THX? APL-kurven i dit link no. 5 siger ca. 100 cd/m2 for G20 ved 10% belastning, og ca. 90 cd/m2 med 25-65% belastning.

[bantam]

Jeg skal med skam melde, at jeg ikke har noteret al informationen ned omkring den måling. Normalt bruger jeg mønstrene på AVSHD-testskiven (de fylder ca. 10% af skærmarealet) - og ved netop denne måling har jeg brugt mine egne testfelter. Her er mine måledata (og jeg huskede så forkert - 100[cd/m^2] er tættere på sandheden for min måling på THX-mode):

Areal [%] Lysstyrke [cd/m^2]
0.0 0.1
0.3 121.7
1.0 118.5
2.3 116.2
4.0 111.8
6.3 106.1
9.0 101.8
12.3 98.1
16.0 95.5
20.3 93.9
25.0 92.2
30.3 90.9
36.0 89.5
42.3 87.9
49.0 88.6
56.3 89.2
64.0 89.1
72.3 81.3
81.0 72.7
90.3 67.1
100.0 66.7


(beklager formatteringen af tabellen)

EDIT:

Jeg troede, at jeg havde fundet en fejl i afbildningen af APL-funktionen i link#5 - men man skal ikke rode med den slags over midnat... Jeg kan kun beklage, hvis jeg har forvirret mere end jeg har hjulpet. Kurverne er korrekte - og min hukommelse var forkert - der leveres ikke 125[cd/m^2] - kun ca. 100[cd/m^2].

Måledata viser iøvrigt med al ønskelig tydelighed, hvorfor jeg mener, at man er nødt til at angive forudsætningerne for måling af lysstyrken for plasma-TV.

[bantam]

Jeg har ikke fundet forklaringen - men jeg har fået det til at virke. Af en eller anden grund virker det, når jeg kopierer data til et andet sted i regnearket og tegner en graf ud fra dem. Det er sg* underligt - men godt spottet - jeg havde ikke set det før.

EDIT: Jeg HAR nu fundet forklaringen - og det er ret pinligt - jeg kan kun undskylde mig selv med at, jeg nok ikke var frisk i hovedet på det tidspunkt (over midnat), hvor jeg satte mig til at rode efter måledata... Det er pinligt simpelt: De %-tal jeg opgav som arealet var forholdet mellem sidelængden af testfeltet og billedstørrelsen (arealet skal jo så regnes ud som de to forhold ganget sammen, som jeg oprindeligt havde gjort). Jeg har opdateret måledata ovenfor. ... pinligt ... beklager.

[Steen Bay]

Og med disse 'nye' (korrekte) tal er G20 jo faktisk i stand til at levere en ganske hæderlig lysstyrke, som vel næppe vil udgøre et problem ved brug i 'normalt' oplyste rum ;-)

EDIT: Det skal jo så nok tages med lidt større forbehold i lyset af de korrigerede tal for lysstyrken i ovenstående indlæg.

[JA]

Et godt eksempel på at man kan vise hvad man vil med tal - vælg selv et tal på listen. Der mangler iøvrigt de sidste to parametre - sortniveau og kontrastforhold.

Man kan bokse rundt med disse tal til de viser et "rigtigt" resultat - men kallibrering til bedste billede er hvad der tæller i real life, som Flatpanels har gjort

[bantam]

Jeg mener, at kontrastforholdet i bund og grund irrelevant - men det er under alle omstændigheder indirekte opgivet, når vi snakker sortniveau og peak-hvid. Der er jo ingen grund til at overbeskrive systemet: Kontrastforholdet er sammen med enten sort eller hvid også nok.

Hvis vi opnår helt sort (nul lys) vha. f.eks. dynamisk backlight, har vi jo i princippet et uendeligt kontrastforhold uanset hvor lav vores værdi for peak-hvid er.

Derfor kan vi måske blive enige om, at peak-hvid er et bedre mål. Derudover er shadow details mere vigtige end sortniveauet for en korrekt kalibrering (ligesom jeg beskrev i 3604-eksemplet ovenfor).

[Steen Bay]

Jeg har ikke fundet forklaringen - men jeg har fået det til at virke. Af en eller anden grund virker det, når jeg kopierer data til et andet sted i regnearket og tegner en graf ud fra dem. Det er sg* underligt - men godt spottet - jeg havde ikke set det før.

EDIT: Jeg HAR nu fundet forklaringen - og det er ret pinligt - jeg kan kun undskylde mig selv med at, jeg nok ikke var frisk i hovedet på det tidspunkt (over midnat), hvor jeg satte mig til at rode efter måledata... Det er pinligt simpelt: De %-tal jeg opgav som arealet var forholdet mellem sidelængden af testfeltet og billedstørrelsen (arealet skal jo så regnes ud som de to forhold ganget sammen, som jeg oprindeligt havde gjort). Jeg har opdateret måledata ovenfor. ... pinligt ... beklager.

Ingen grund til at beklage, vi kan alle lave den slags fejl på den tid af dagen, og du opdagede/rettede det jo ganske hurtigt :) Og en sjov (interessant) lille ting angående lysstyrken på plasma, det er at Rasmus Larsen målte lysstyrken på X20 til 126 cd/m2, og det under de samme forudsætninger (går jeg da ud fra) som målingen der siger 86 cd/m2 for G20.

Og han forklarer i tråden "Test af Panasonic TX-P50V20E" at "..desværre har Full-HD plasma-TV nogle begrænsninger mht. lysoutput." Ved du hvad årsagen/forklaringen kan være til denne forskel i lysstyrke mellem Full-HD og HD-Ready plasma-TV?

[bantam]

Et par forsigtige gæt er THX-profilen, som HD-Ready-modellerne ikke har: 720p-modellerne leverer den "rå" gamut - altså den medfødte farvegengivelse og lysstyrke. Når man implementerer en CMS eller blot en THX-profil ovenpå dette system, tager man udgangspunkt i den (wide) gamut, som panelet leverer og "skærer den til" vha. af den transformationsmatrice, som jeg vist har nævnt tidligere. Jeg har gjort et fuldstændigt tilsvarende forsøg med mit gamle PX70 og en HTPC med Mediaplayer Classic, som en en speciel version kan bruge en matrice, som beregnes på bagrund af måling af TV'et native gamut. Resultatet var også et fald i lysstyrken.

Et andet lidt mere usikkert gæt kunne være, at når der er flere sub-pixels på samme fysiske panelareal (altså Full-HD vs. HD-Ready), så går der procentmæssigt mere af arealet til væggene, der adskiller cellerne. Disse vægge producerer jo ikke noget lys.