Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOversigt: Panasonic 2018 TV - FlatpanelsDK

Oversigt: Panasonic 2018 TV

07 Mar 2018 | Rasmus Larsen |

Panasonic vil introducere to nye, mere prisvenlige OLED-tv samt en række mellemklasse-tv baseret på LCD-teknologi. FZ950 og FZ800 er de første OLED-tv med HDR10+ format og selskabet har på ny taget udviklingen af tv-platform i egen hånd. Flatpanels bringer her en oversigt over Panasonics 2018 tv-modeller.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online
Læs flere nyheder og artikler i Panasonic sektionen
Se også debat om Panasonic 2018 TV

Denne oversigt er blevet opdateret, så den nu trækker data fra TV-databasen. Det vil sige, at oversigten automatisk opdateres i takt med, at TV-databasen opdateres. Du kan sammenligne modelserier ved at klikke på . Du kan desuden klikke videre til produktsiden i TV-databasen for at læse mere om det pågældende TV. For at sammenligne TV fra forskellige producenter, gå da til TV-databasens hovedside.

Panasonic 2018 TV

Annonce:
Der er intet nyt LCD-flagskib på programmet for 2018. Det japanske selskab har ved gentagne lejligheder sagt, at de betragter OLED, som de betragtede plasma-teknologi. Selv-emitterende skærmteknologier sikrer, at lys og farver kan styres ekstremt præcist på pixel-niveau, hvorfor OLED-teknologi bruges eksklusivt i Panasonics high-end TV.

De to nye FZ950 og FZ800 OLED-modeller kommer i 55 og 65-tommer og så fortsætter sidste års EZ1000 på markedet i 77 tommer. Panasonic bekræfter, at EZ950 og FZ800 har identisk billedkvalitet.

De er begge bygget på seneste OLED-panel fra LG.Display og benytter det samme antirefleksfilter (uden magenta toning fra vinkler) samt HCX videoprocessor. Der er i stedet den kraftfulde ”Blade”-højttaler i FZ950, som adskiller dem – og dermed design.


Panasonic 2018 OLED


Panasonic bekræfter, at EZ950 og FZ800 har identisk billedkvalitet
Vi fik for nylig lejlighed til kort at høre Blade-højttaleren i FZ950 side-om-side med sidste års EZ1000. Højttaleren leverer bedre bas med mere dybde og bredde. Den løfter umiddelbart lydoplevelsen. Selskabet siger, at den har 40% mere power og at den er fintunet af Technics. Der er et lille Technics-logo i det nedre, højre hjørne. Begge OLED-modeller leveres med den sølv-farvede premium-fjernbetjening.

Panasonic er hidtil gået udenom Dolby Vision – i hvert fald på tv-skærme. Selskabet har refereret til Dolbys HDR-format som en ”black box” i den forstand, at Dolby har fuld kontrol over visse skridt i videokæden. Panasonic har i stedet valgt at alliere sig med Samsung og lægge fælles vægt bag det åbne HDR10+ format, som ligeledes benytter dynamiske metadata til at optimere HDR-videokvalitet. FZ950 og FZ800 bliver de første OLED-tv, som understøtter HDR10+ og Panasonics melder Amazons fulde HDR-katalog på vej i formatet. Amazon er for så vidt allerede klar, så det vi venter på, er en softwareopdatering, så det også kan opleves på Panasonics 2018 TV. EZ1000 får HDR10+ via en opdatering.

Læs også: Første indtryk af Panasonics 2018 OLED (FZ950 & FZ800)

To af disse UHD Blu-ray-afspillere vil også kunne håndtere Dolby Vision, hvilket gør dem til de første kombi-afspillere med både Dolby Vision og HDR10+. Der er i skrivende stund lidt over 30 Dolby Vision-skiver i handlen. Selvom afspillerne kan håndtere det, vil

Til at supplere de sprudlende nye OLED-tv, vil Panasonic introducere tre UHD Blu-ray-afspillere, som kan håndtere HDR10+ format. Der er stadig ingen skiver i HDR10+, men 20th Century Fox og Warner Bros har lovet at støtte op om formatet. To af disse UHD Blu-ray-afspillere vil desuden kunne håndtere Dolby Vision, hvilket gør dem til de første kombi-afspillere med både Dolby Vision og HDR10+. Der er i skrivende stund lidt over 30 Dolby Vision-skiver i handlen i USA. Selvom afspillerne kan håndtere det, vil indholdet dog ikke kunne nydes i højeste kvalitet på Panasonics TV. Skiverne falder i stedet tilbage på det som branchen kalder grundformatet, altså HDR10 (uden plus). Mere information om de nye UHD Blu-ray afspillere kan findes her.


Panasonic 2018 OLED


Alle Panasonics 2018 4K-tv vil understøtte HDR10, HLG og HDR10+. Det første er som nævnt et grundformat, hvorimod HLG er et HDR-format til live-udsending via tv-kanaler eller streaming. Hvad angår 2018 OLED, så forklarer Panasonic, at de har fokuseret på at forbedre dem primært på to områder; de lyseste toner (bedre detaljegrad i højlys) og skyggedetaljer. Helt specifikt ved at implementere en dynamisk 3D LUT (look-up table), som i hhv. lyse og mørke scener allokerer flere bits til hver ende af skalaen. Hidtil har skærmene brugt en statisk LUT, som ikke tager typen af videoindhold med i beregningen. Selskabet vil i 2018 blive ved med at sælge skærmene under "Hollywood to the home"-sloganet for at sætte spot på samarbejdet med Deluxe, der er et kolorist-studie i Hollywood, som hjælper med at optimere farvegengivelsen.

Alle Panasonics 2018 4K-tv vil understøtte HDR10, HLG & HDR10+

Det japanske selskab har henover årene haft et spøjst og vaklende forhold til ”Smart TV”. I årevis insisterede Panasonic på at udvikle egen platform under navnet ’Smart Viera’ og sidenhen ’My Home Screen’. Det var et inkonsistent rod, som var lagt ovenpå forældede 90’er menuer, og det tilføjede næsten ingen værdi til brugeroplevelsen. Det lignede mest af alt en distraktion og da selskabet endelig løftede det hvide flag og erkendte nederlag, fandt det en umage partner i Mozilla, som havde udviklet Firefox OS. Der gik ikke lang tid før Mozilla også kastede håndklædet i ringen og de fleste regnede med, at Panasonic ville finde en ny softwarepartner.

Men det skete ikke. Noget overraskende valgte Panasonic igen at tage udviklingen i egen hånd ved at bygge videre på Firefox OS. Platformen er sidenhen blevet til ’My Home Screen’ igen og dette års modeller får en opfrisket 3.0 version, hvor apps og genveje er rykket til en menu i bunden af skærmen (se fotoet nedenfor). Skærmene håndterer 4K HDR-streaming fra Amazon, Netflix og YouTube, men der er kun en håndfuld danske apps tilgængelige og selskabet kæmper op ad bakke i konkurrencen mod langt mere avancerede tv-styresystemer som Apples tvOS og Googles Android TV.

Senere på året vil Panasonic åbne for stemmestyring via Amazon Alexa og Google Assistant på samtlige 2018 OLED og LCD-tv via en softwareopdatering – til at starte med i England og Tyskland. Dette vil gøre brugere i stand til at give stemmekommandoer til skærmene og derved kontrollere bl.a. videoafspilning.


My Home Screen 3.0


Rykker vi fokus til de nye LCD-tv, så står det klart, at LCD-teknologi i stigende grad presses ned i lavere prissegmenter. OLED udbredes fra toppen og har i nogle år været forbeholdt high-end-segmentet, men er nu på vej ned i den nedre halvdel af high-end og sågar den øvre halvdel af mellemklassen. FX780 får Panasonics mest avancerede LCD-teknologi i 2018, hvilket indebærer 4K-opløsning, HCX-videoprocessor, kantbelyst LED og HDR-kompatibilitet (inklusiv HDR10+).

FX780 og FX740 er ”ekstremt tynde, skabt i glas og smukke fra enhver vinkel”, lyder det fra selskabet. De mere prisvenlige FX700 og FX600 modeller har et ”switch design”, hvilket konkret betyder, at de to fødder kan justeres i bredden således at de kan stå på både brede og smaller møbler. På den måde kan man eventuelt placere et større tv på det møbel, som allerede står i stuen.

3D er stadig dødt. Ingen af Panasonics TV understøtter formatet. Selskabet har også fuldstændig udfaset buede skærme. Det skete faktisk allerede sidste år. Buen var et kortlivet modefænomen.

Efter Panasonic trak sig fra produktion af plasma-tv, trak de sig også ud af USA. Det har ikke haft nogen konkret betydning for europæere, men det betyder, at Panasonic ikke længere er blandt verdens største tv-producenter. Der er sat en tyk streg under, at LCD ikke har formået at rokke på det faktum, så selskabet håber nu på, at OLED kan få dem tilbage på rette vej.


Panasonic FX740


FX780 og opefter leveres med indbygget twin-tuner. Det tillader, at man kan optage en tv-kanal, samtidig med, at man ser en anden kanal. Det kræver blot, at man tilslutter en USB-harddisk til at lagre optagelserne på. Herudover tilbyder Panasonic ’in-house streaming’, som er en funktion til at dele optagelser og tv-programmer imellem tv-skærme i hjemmet via hjemmenetværket. FX780 og opefter kan agere server i en sådan opsætning, mens de billigere modeller udelukkende fungerer som klienter (modtagere).

Annonce:
Skærmene har indbygget WiFi og lever op til VESA-standarden for vægmontering. Det sikrer, at du kan bruge de fleste vægbeslag på markedet. Herudover er der PIP/PAP og DLNA samt Control4 og Creston support, hvilket dækker over styring af husets forbundne enheder via IP-styring.

Afslutningsvis nævner Panasonic, at de fortsat vil have en mindre pulje HD-modeller i programmet, men de er strippet for funktionalitet. 4K er allerede blevet normen.

Panasonics 2018 LCD-tv lander i handlen fra april/maj, afhængigt af model og størrelse. 2018 OLED lanceres i maj/juni. Vi opdaterer tabellen nedenfor i takt med, at vi får mere specifikke detaljer bekræftet. Du kan genkende 2018-modellerne ved bogstavet ‘F’ i modelnavnet (f.eks. FZ800 OLED eller FX780 LCD). F = 2018, E = 2017, D = 2016, C = 2015, A = 2014. Selskabet sprang ‘B’ over.



Oversigt

Sammenlign

Vælg op til 5 TV fra listen (vandret scroll på små skærme) ved at trykke på . Fjern TV fra sammenligningen ved at trykke på 'x' eller tryk på 'Nulstil' for at fjerne alle TV.


Sammenlign med TV fra andre producenter: Gå til hele TV-databasen


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere overbliksartikler

Oversigt: Panasonic 2023 TV

24 Jul 2023 |

Oversigt: TCL 2023 TV

19 Jul 2023 |

Oversigt: Sony 2023 TV

30 Mar 2023 |