Samsung's 2016 skærme - fuldt overblik - FlatpanelsDK
Samsung 2016 TV

Samsung's 2016 skærme - fuldt overblik

08 Apr 2016 | Rasmus Larsen (@flatpanelsdk) |

I 2016 vil Samsung udvide serien af "SUHD"-skærme. Der er stadig ingen OLED-tv i sigte, men der er færre buede skærme end sidste år. Alle SUHD-modellerne er "UHD Premium"-certificerede og brugerfladen i Tizen har fået et ansigtsløft. Samsung vil også gerne styre dit smarte hjem og proklamerer i samme åndedræt, at en ny fjernbetjening kan kontrollere alle dine tv-bokse. FlatpanelsDK bringer her et fuldt overblik over Samsung's 2016-modeller.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online
Læs flere artikler i Samsung-sektionen

Samsung's 2016-modeller

Husker du 2012? Samsung viste deres første OLED-tv frem for omverdenen. Det samme gjorde LG. Men kun en af de to koreanske producenter formåede at få masseproduktionen i gang. Der er ingen tvivl om, at Samsung gerne vil vende tilbage til OLED-tv – de siger de selv – men indtil da vil selskabet fokusere på deres LCD-skærme, som de har omdøbt ”SUHD-tv”.

Samsung 2016 TV

Stadig ingen OLED-skærme, men flere flade “SUHD”-modeller
"SUHD" blev introduceret for første gang sidste år. Det står ifølge Samsung ikke for noget konkret, men skal man alligevel konkretisere, hvad det betyder, kommer vi nok tættest på teknikken ved at sige: LCD + 4K + HDR + quantum dots. Samsung håber, at de nye high-end LCD-skærme vil få dig til at kaste blikken deres vej, ikke mindst fordi de har arbejdet på at forbedre skærmene på flere områder i forhold til 2015. Først og fremmest er skærmene nu ”UHD Premium”-certifierede.

"UHD Premium" er en certificering og et logo, som er skabt af UHD Alliance. Hvad de fleste ikke er klar over, er at Samsung var drivkræften bag. Baseret på hvad vi har hørt, så blev alliancen skabt med henblik på at skabe krav, som ville diskvalificere OLED-skærme. Denne plan blev most, da en særlig spiller (ikke LG) meldte sig ind i gruppen. Det er ikke så vigtigt hvem vi taler om, men som bekendt endte alliancen med at definere to forskellige krav for kontrast, som en del af ”UHD Premium”; hvad mange sidenhen har kaldt OLED og LCD specifikationer.

Det kan lyde måske lyde underligt for hvordan havde man tænkt sig at diskvalificere OLED, når næsten alle anmeldere og observatører er enige om, at OLED-tv er overlegne? Samsung havde et våben i arsenalet; maksimal lysstyrke. Dette våben vil Samsung forsøge at bruge i sin markedsføring i 2016 og argumentere for, at deres SUHD-tv er i stand til at nå over 1000 nits højlys (vha. Peak Illuminator-systemet), når der gengives HDR. I praksis betyder det, at samtlige af Samsung’s SUHD-modeller er ”UHD Premium”-certificerede, på trods af at de fleste af dem er kantbelyst.

Samsung 2016 TV


Samsung siger, at 2016 SUHD-skærmene også er i stand til at nå større farverum, helt specifikt 96% af DCI-P3 (gjort muligt af quantum dots). En anden ændring i forhold til 2015, er at flere modeller vil have fladt design, hvilket med sikkerhed vil bringe smilet frem blandt mange købere. Samsung vil vel og mærke stadig sælge en del buede skærme og deres allerdyreste modeller vil fortsat være buede, men selskabet er tydeligvis ved at trække lidt i land.

En anden nyhed er anti-refleks-filteret på skærmene, der nu bygger på ”Moth Eye”-princippet. Samsung forklarer, at de har videreført konceptet, som producenter før dem begyndte at bruge, og udviklet en egen variant. Filteret skal ifølge Samsung kraftigt reducere reflektioner i det blanke panel.

Årets topmodel bliver KS9505 (KS9805 findes også, men er en 88” af KS9505). KS9505 erstatter således sidste års JS9505. Den vil have bagbelyst LED med fuld zone-styring af lyset. Det kan meget vel gå hen og blive et af de bedste LCD-tv i 2016, men hvor mange år endnu kan high-end LCD forblive relevant på et marked, hvor OLED har meldt sin ankomst?. Vær i øvrigt opmærksom på, at alle andre modeller fra Samsung vil bruge kant-belyst LED, hvor lyset ikke kan styres i zoner.

Samsung 2016 TV


HDR – eller high dynamic range – er et stort tema for Samsung i 2016. Det er ligesom pointen med SUHD’erne. Hvis du derfor primært ser lidt sport, surfer tv-kanaler og måske en sjælden gang smider en Blu-ray-film i roteringsmaskinen, så er der ikke rigtig nogen pointe i at købe en SUHD-model. Du skal fodre dem med HDR-materiale for at udløse potentiale og Samsung giver dig to muligheder; UHD Blu-ray og streaming.

Selskabet har allerede sendt den første UHD Blu-ray-afspiller på markedet i USA og den kommer til Europa i april. UBD-K8500, som den hedder, vil være i stand til at håndtere de nye UHD Blu-ray-skiver, som generelt er skabt i 4K og HDR for den bedste mulige billedkvalitet. Skiverne vil også tilbyde markant højere bitrate end streamingtjenesterne gør, men Blu-ray handler naturligvis mest om film. Vil du opleve de nyeste indenfor tv-serier i 4K og HDR-kvalitet, så skal du kigge mod streamingtjenesterne.

Husker du HD-DVD vs. Blu-ray? I 2016 er det UHD Blu-ray vs. streaming

Netflix var først ude med 4K, men sidenhen er de blevet overhalet af Amazon, der nu også tilbyder HDR. Amazon findes som bekendt ikke i Danmark endnu. Netflix starter med at tilbyde HDR-kvalitet inden længe og lægger ud med Daredevil og Marco Polo. Begge selskaber har desuden lovet at tilbyde Dolby Vision-kvalitet indenfor overskuelig fremtid. Det bliver imidlertid ikke relevant for Samsung’s tv-skærme, da de ikke understøtter Dolby Vision, men udelukkende HDR10-standarden. Der er ingen Blu-ray-afspillere med Dolby Vision, så på trods af den lavere bitrate, vinder streamingtjenesterne nok den runde. Husker du HD-DVD vs. Blu-ray? I 2016 er det UHD Blu-ray vs. streaming.

Bemærk i øvrigt, at Samsung hævder, at deres 6-serier også klarer HDR. I praksis betyder det, at de kan modtage HDR-signalet fra f.eks. en skive eller streaming, men de har ikke hardwaren til at gengive HDR. Vi kalder det ”HDR-processering”.

Samsung 2016 SUHD


På nuværende tidspunkt er HEVC naturligvis ikke længere en nyhed. HEVC er efterfølgeren til MPEG4 og det komprimeringsformat, som åbner døren for 4K og HDR på skiver såvel som streaming. Også indenfor komprimeringsformater er en formatkrig under opsejling. Google er nemlig ikke meget for at hoste op og betale royalties for HEVC, så de har i stedet skabt eget format i form af VP9, der er påkrævet for at streame YouTube i 4K. I 2016 vil Google rulle VP9-Profile2 ud, hvilket er nødvendigt for – ja du har gættet det – at kunne streame YouTube i HDR-kvalitet. Samsung bekræftede på CES 2016, at de vil understøtte VP9-Profile2 på i hvert fald high-end-modellerne.

En overraskelse er, at Samsung i år dropper 3D. FlatpanelsDK var først til at rapportere, at det ville gælde hele modelprogrammet. Ikke en eneste skærm fra Samsung vil i år understøtte 3D. Formatet er dødt i Samsungs øjne.

Samsung 2016 SUHD


Et andet stort tema for Samsung er ”Smart TV” og det interessante i den forbindelse er naturligvis, at Samsung indtil videre har afvist at hjælpe Google i bestræbelserne på at gøre Android TV til samme magtfaktor, som Android er i mobilverdenen. I stedet satser Samsung på deres eget Tizen-styresystem (også kendt som Smart Hub). I år når Tizen version 2.0.

Tizen vil naturligvis give adgang til tjenester såsom Netflix, HBO, Viaplay og YouTube. Samsung har redesignet bundmenuen, så den nu kan hive indhold ud af streamingtjenesterne og præsentere det direkte i bundmenuen. Det gør det nemmere at få overblik over hvad der er nyt i stedet for at skulle udforske hver enkelt app. Det ser ret lovende ud.



Samsung har med stor sandsynlighed arbejdet tæt sammen med Netflix for at muliggøre denne type indholdsinteraktion i bundmenuen, men Netflix er ikke imponerede. Streamingkæmpen begyndte sidste år at anbefale Smart TV, som efter deres mening, gør det godt. Sidste år så de fuldstændig bort fra Samsung og det samme er tilfældet i 2016. Indtil videre har kun Sony og LG opnået Netflix’s ”anbefaling”. Måske betyder det noget for dig, måske er du fløjtende ligeglad.

Samsung har også udbygget Tizen til at kunne styre det ”smarte hjem” igennem SmartThings-platformen, som de opkøbte i 2014. Du kan tilslutte alt fra lamper til dørkameraer via SmartThings, og hvis du ønsker, kan du styre scenarier via tv-skærmen; f.eks. automatisk sætte lyset til at dæmpe sig, når du trykker på film-knappen, som samtidig kan tænde filmafspilleren og receiveren. De nye SUHD-modeller har SmartThings-hubben indbygget, mens den til resten af skærmene skal købe den separat.



Samsung har desuden lovet at opdatere Tizen på sidste år modeller, men hvad det konkret vil betyde, vil de endnu ikke ud med.

På den anden hånd står det klart, at den koreanske producent har besluttet ikke at lancere nye Evolution Kit i år, hvilket betyder, at ejere af tidligere Samsung-tv ikke kan opgradere i år. Er Evolution Kit historie? Hvem ved. Samsung har ikke smækket døren i, men med tanke på den manglende opdatering i år og at ingen af årets modeller er ”Evolution Kit Ready”, er vi ikke optimistiske. Hvad mere er; Samsung er løbet fra det løfte, som de gav, da de første gang lancerede Evolution Kit for de har ikke støttet op om programmet i hele den lovede periode. Dårlig stil.

Sidste års modeller får opdatering af Tizen, men Evolution Kit er droppet
En anden ny funktion på 2016-modellerne er Multi-fjernbetjeningen. Samsung vil ikke sige præcis hvordan den teknisk fungerer, men konceptet er fedt. Via fjernbetjeningen skal man kunne styre nærmest hvilken som helst tilsluttet boks, være det Blu-ray-afspiller, set-top-boks, spilkonsol eller streamingboks. Fjernbetjeningen skulle automatisk registrere hvilken enhed der er tilsluttet og indstille sig selv derefter.

Systemet gør bl.a. brug af en database, som løbende opdateres med nye koder, siger Samsung. Det lyder som en kombination af HDMI-styring og infrarød-kontrol. Vi er spændte på at se hvordan det virker i praksis.

Samsung vil fortsat tilbyde twin-tuner i visse tv-skærme, så brugeren kan optage en tv-kanal uden at det påvirker muligheden for at se noget andet imens. I år er twin-tuner dog reserveret til de dyreste SUHD-modeller. Af andre funktioner kan vi fremhæve stemmestyring og multi-room-link, som gør det muligt at tilslutte trådløse højttalere. Samsung har endelig droppet deres hovedrystende dårlige vinke-styring af skærmene.

Design er der også gjort noget ud af fra Samsungs side. Det er blandt andet derfor selskabet har valgt at udstyre de fleste modeller med kant-LED på trods af de åbenlyse billedmæssige konsekvenser. Samsung siger, at flere af deres SUHD-modeller har design med base i et 360-graders princip, så selv bagsiden af skærmen ser nydelig ud.

En sidste pointe før du kaster dig ud i at sammenligne modellerne på kryds og tværs: Samsung har et næsten uoverskueligt antal varianter af tv-skærme, men det er en genvej til at få overblik. Alle 6-serierne er f.eks. mere eller mindre teknisk identiske, og adskiller sig i stedet på design og visse ekstrafunktioner. 7-serien er nemmere at forstå fordi der blot indgår en flad og buet variant af samme skærm.

Samsung 2016 TV

Samsung vil i år frigive tv-skærme i op til 88 tommer.

Samsung’s 2016-modeller begynder at ramme butikkerne i løbet af foråret. Flere modeller vil formentlig komme til i løbet af efteråret 2016.



Samsung KS9505 (SUHD)

Samsung KS9505

KS9505 er årets topmodel fra Samsung. Det er også den eneste med bagbelyst LED, hvor lyset kan styres i zoner for bedst mulig HDR-billedkvalitet. 88" modellen vil have et lidt tykkere design og hedde KS9805, men er teknisk samme skærm.

Priser:
  • 65" Samsung UE65KS9505
  • 78" Samsung UE78KS9505
  • 88" Samsung UE88KS9805

  • Se også:
  • Samsung præsenterer bagbelyste KS9505 & KS9805 SUHD-tv
  • Samsung lancerer 2016-topmodel med bagbelyst LED

  • Features
    Buet design
    VA LCD
    Bagbelyst LED med zone-styring
    4K-opløsning
    HDR10
    "UHD Premium" certificeret
    96% DCI-P3 farverum
    Peak Illuminator Ultimate (over 1000 nits)
    10-bit panel
    Tizen
    Quad-core processor
    Twin-tuner
    One Connect-boks
    HEVC
    VP9-Profile2
    60W lyd (70W i 88")
    Multi-fjernbetjening
    WiFi (ac standard)



    Samsung KS9005 (SUHD)

    Samsung KS9005

    KS9005 er skridtet ned og her dropper Samsung den bagbelyste LED-løsning, der er nødvendig for bedst mulig HDR. Derudover byder den på stort set samme funktioner og er stadig buet.

    Priser:
  • 49" Samsung UE49KS9005
  • 55" Samsung UE55KS9005
  • 65" Samsung UE65KS9005
  • 78" Samsung UE78KS9005

  • Se også:
  • Første kig på Samsung's KS9005 SUHD-tv
  • Samsung afslører KS9005, KS8005, KS7505 & KS7005 SUHD-tv

  • Features
    Buet design
    VA LCD
    Kant-LED
    4K-opløsning
    HDR10
    "UHD Premium" certificeret
    96% DCI-P3 farverum
    Peak Illuminator Pro (over 1000 nits)
    10-bit panel
    Tizen
    Quad-core processor
    Twin-tuner
    One Connect-boks
    HEVC
    VP9-Profile2
    60W lyd
    Multi-fjernbetjening
    WiFi (ac standard)



    Samsung KS8005 (SUHD)

    Samsung KS8005

    Med KS8005 har vi årets første flade "SUHD"-model. Den er teknisk identisk med KS9005-modellen og kommer i samme formater - bare flad (og billigere!).

    Priser:
  • 49" Samsung UE49KS8005
  • 55" Samsung UE55KS8005
  • 65" Samsung UE65KS8005
  • 75" Samsung UE75KS8005

  • Se også:
  • Test af Samsung KS8005
  • Samsung afslører KS9005, KS8005, KS7505 & KS7005 SUHD-tv

  • Features
    Fladt design
    VA LCD
    Kant-LED
    4K-opløsning
    HDR10
    "UHD Premium" certificeret
    96% DCI-P3 farverum
    Peak Illuminator Pro (over 1000 nits)
    10-bit panel
    Tizen
    Quad-core processor
    Twin-tuner
    One Connect-boks
    HEVC
    VP9-Profile2
    60W lyd
    Multi-fjernbetjening
    WiFi (ac standard)



    Samsung KS7505 (SUHD)

    Samsung KS7505

    Samsung KS7505 er endnu en buet skærm i "SUHD"-serien, og de primære forskelle ift. storebroderen i KS9005 er design, manglende twin-tuner og lidt svagere højttalere. Den kommer også i 43".

    Priser:
  • 43" Samsung UE43KS7505
  • 49" Samsung UE49KS7505
  • 55" Samsung UE55KS7505
  • 65" Samsung UE65KS7505

  • Se også:
  • Samsung afslører KS9005, KS8005, KS7505 & KS7005 SUHD-tv

  • Features
    Buet design
    VA LCD
    Kant-LED
    4K-opløsning
    HDR10
    "UHD Premium" certificeret
    96% DCI-P3 farverum
    Peak Illuminator Pro (over 1000 nits)
    10-bit panel
    Tizen
    Quad-core processor
    One Connect-boks
    HEVC
    VP9-Profile2
    40W lyd
    Multi-fjernbetjening
    WiFi (ac standard)



    Samsung KS7005 (SUHD)

    Samsung KS7005

    KS7005 bliver årets billigste "SUHD". Det er værd at bemærke, at det er Samsung's anden flade model i serien; sidste år havde de ingen til at starte med og kun én enkelt flad 55" da året var omme. KS7005 adskiller sig fra KS8005 på design, lyd og manglende twin-tuner.

    Priser:
  • 49" Samsung UE49KS7005
  • 55" Samsung UE55KS7005
  • 60" Samsung UE60KS7005
  • 65" Samsung UE65KS7005

  • Se også:
  • Samsung afslører KS9005, KS8005, KS7505 & KS7005 SUHD-tv

  • Features
    Fladt design
    VA LCD
    Kant-LED
    4K-opløsning
    HDR10
    "UHD Premium" certificeret
    96% DCI-P3 farverum
    Peak Illuminator Pro (over 1000 nits)
    10-bit panel
    Tizen
    Quad-core processor
    One Connect-boks
    HEVC
    VP9-Profile2
    40W lyd
    Multi-fjernbetjening
    WiFi (ac standard)



    Samsung KU66x

    Samsung KU66

    Herfra træder vi ud af "SUHD" og ind i almindelig "UHD", som i år udgør 6-serien. Der vil traditionen tro findes et utal af varianter i 6-serien. De er teknisk identiske til de forskellige butikskæder og adskiller sig derfor på design og ekstrafunktioner.

    Priser:
  • 43" Samsung UE43KU6675
  • 49" Samsung UE49KU6675
  • 55" Samsung UE55KU6675
  • 65" Samsung UE65KU6685

  • Se også:
  • Samsung lancerer nye prisvenlige 6-serier med UHD

  • Features
    Buet design
    VA LCD
    Kant-LED
    4K-opløsning
    HDR-processering
    Tizen
    HEVC
    VP9-Profile2
    20W lyd
    Multi-fjernbetjening
    WiFi (ac standard)



    Samsung KU65xx

    Samsung KU65

    KU65 er endnu en designvariant 6-serien. Tekniske nøgleord er 4K og Tizen. Ligesom andre 6-serier angiver vi "HDR-processering" for at angive, at hardwaren ikke kan gengive HDR, men at HDR-signaler kan modtage. Går op til 78".

    Priser:
  • 43" Samsung UE43KU6505
  • 43" Samsung UE43KU6515 (designvariant, hvid)
  • 49" Samsung UE49KU6505
  • 49" Samsung UE49KU6515 (designvariant, hvid)
  • 55" Samsung UE55KU6505
  • 55" Samsung UE55KU6515 (designvariant, hvid)
  • 65" Samsung UE65KU6505 (designvariant, hvid)
  • 78" Samsung UE78KU6505

  • Se også:
  • Samsung lancerer nye prisvenlige 6-serier med UHD

  • Features
    Buet design
    VA LCD
    Kant-LED
    4K-opløsning
    HDR-processering
    Tizen
    HEVC
    VP9-Profile2
    20W lyd
    Multi-fjernbetjening
    WiFi (ac standard)



    Samsung KU64xx

    Samsung KU64

    KU64 er den første flade model i 6-serien og den kommer igen i flere designvarianter. Teknisk er den ligesom de andre - bare billigere fordi buen ikke kunstigt trækker prisen op.

    Priser:
  • 40" Samsung UE40KU6405
  • 40" Samsung UE40KU6455 (designvariant, sølv med y-fod)
  • 43" Samsung UE43KU6405
  • 49" Samsung UE49KU6405
  • 49" Samsung UE49KU6455 (designvariant, sølv med y-fod)
  • 55" Samsung UE55KU6405
  • 55" Samsung UE55KU6455 (designvariant, sølv med y-fod)
  • 65" Samsung UE65KU6405

  • Se også:
  • Samsung lancerer nye prisvenlige 6-serier med UHD

  • Features
    Fladt design
    VA LCD
    Kant-LED
    4K-opløsning
    HDR-processering
    Tizen
    HEVC
    VP9-Profile2
    20W lyd
    Multi-fjernbetjening
    WiFi (ac standard)



    Samsung KU61xx

    Samsung KU61

    Med KU61 går vi tilbage til et buet design. Teknikken er i store træk den samme, men multi-fjernbetjeningen følger ikke længere med og WiFi nedgraderes til n-standard.

    Priser:
  • 40" Samsung UE40KU6175
  • 49" Samsung UE49KU6175
  • 55" Samsung UE55KU6175
  • 65" Samsung UE65KU6175

  • Se også:
  • Samsung lancerer nye prisvenlige 6-serier med UHD

  • Features
    Buet design
    VA LCD
    Kant-LED
    4K-opløsning
    HDR-processering
    Tizen
    HEVC
    VP9-Profile2
    20W lyd
    Standard fjernbetjening
    WiFi (n standard)



    Samsung KU60xx

    Features
    Fladt design
    VA LCD
    4K-opløsning
    HDR-processering
    Tizen
    HEVC
    VP9-Profile2
    20W lyd
    Standard fjernbetjening
    WiFi (n standard)



    Samsung K63xx

    Samsung K63

    Der vil eksistere en enkelt model i 6-serien med HD. I modelnavnet forsvinder u'et, så serien hedder K63. Det er en buet skærm, stadig med Smart TV.

    Priser:
  • 40" Samsung UE40K6375
  • 49" Samsung UE49K6375
  • 55" Samsung UE55K6375

  • Features
    Buet design
    VA LCD
    HD-opløsning
    Tizen
    20W lyd
    Standard fjernbetjening
    WiFi (n standard)



    Samsung K5xxx

    Samsung K55

    Endelig vil der eksistere 5-serie modeller i form af K5515, K5505 og K5105. Sidstnævnte har ikke Smart TV. De vil blive solgt i varehuse og tilbudskataloger.

    Priser:
  • 32" Samsung UE32K5105
  • 40" Samsung UE40K5105
  • 49" Samsung UE49K5105
  • 55" Samsung UE55K5105

  • 32" Samsung UE32K5505
  • 40" Samsung UE40K5505
  • 49" Samsung UE49K5505
  • 55" Samsung UE55K5505

  • 40" Samsung UE40K5515 (hvidt design)
  • 49" Samsung UE49K5515 (hvidt design)
  • 55" Samsung UE55K5515 (hvidt design)

  • Features
    Fladt design
    VA LCD
    HD-opløsning
    Tizen (kun K55xx)
    20W lyd
    Standard fjernbetjening
    WiFi (n standard, kun K55xx)






    Del på:


    Flere overbliksartikler

    Samsung 2017 QLED

    Samsungs 2017 skærme - oversigt med priser

    28 Apr 2017 | Rasmus Larsen |
    LG 2017 TV

    LGs 2017 skærme - oversigt med priser

    07 Apr 2017 | Rasmus Larsen |
    Panasonic 2017 TV

    Panasonics 2017 skærme - oversigt med priser

    03 Mar 2017 | Rasmus Larsen |
    Sony 2017 TV

    Sonys 2017 skærme - oversigt med priser

    24 Feb 2017 | Rasmus Larsen |