Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony's 2015 fladskærme - fuldt overblik - FlatpanelsDK

Sony's 2015 fladskærme - fuldt overblik

31 Mar 2015 | Rasmus Larsen |

Sony lancerer række nye tv-modeller i 2015. De store temaer i år er Ultra HD samt Android TV, der vil erstatte den nuværende tv-platform. Sony’s high-end TV vil så småt begynde at understøtte HDR (high dynamic range), der giver lysere og mere spektakulære billeder. Her er et fuldt overblik over Sony’s 2015-skærme.

Opdateret 30.09.2015 Sony X91C, X80C og S80C er tilføjet til overblikket
Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online
Læs flere Sony nyheder i Sony sektionen

Sony's 2015 fladskærme

Der er stadig ingen OLED-tv på programmet i 2015, men Sony har mange andre nyheder. Ultra HD når ud i flere skærme end nogensinde og Sony holder fast i den gode lyd i de dyreste modeller. Ud over topmodellerne følger skærmene den generelle designtrend mod minimalisme; slanke rammer og tynde kabinetter.

Det mest imponerende - af udseende - er dog nok den nye X90C, der er et af de tyndeste TV nogensinde. Modellerne der ligger lige over X90C har en raffineret version af Wedge-design, som Sony introducerede sidste år. De kaldes hhv. X93C og X94C og er begge to tyndere end sidste års pendant, men Wedge-designet gør stadig plads til kraftfulde højttalere, ikke mindst i bunden af skærmen.

Sony X90C

Det andet store tema for Sony i 2015 er Android TV, der er et nyt styresystem til tv-skærme bygget af Google. Sony har erkendt, at de har brug for hjælp udefra, så de opgiver nu den gamle platform til fordel for en, som udvikles - og styres - af Google. Philips og Sharp begynder ligeledes at bruge Android TV i deres nye skærme i år og herudover kommer der mediebokse/spilkonsoller fra Asus, Nvidia og Razer. Dette kan meget vel blive stort; den første universelle tv-platform. Lad os håbe, at det bliver startskuddet til bunkevis af nyttige apps til tv-skærmen.

X90C er et af de tyndeste TV nogensinde

På Android TV finder du velkendte tjenester såsom Netflix og YouTube samt spil såsom The Walking Dead og Badland. Apps præsenteres på skærmen på enkel og meget visuel vis som rækker. Du kan naturligvis styre herlighederne med den normale fjernbetjening, men også vælge at bruge telefonen som fjernbetjening. Du kan søge efter film og tv-serier vha. stemmesøgning, der meget gerne skulle være klar på dansk fra start. Målet er, at søgefunktionen på sigt kan hente resultater fra alle de tjenester, du bruger, og præsentere dem på én side. Den øverste linje på skærmen præsenterer anbefalet indhold fra flere forskellige tjenester, baseret på hvad du hidtil har set.

Sony 2015 TV line-up


Android TV har som nævnt et spilelement, ligesom det kendes fra Android-telefoner. Hvis det ikke er noget for dig, kan du naturligvis helt undlade at installere spil. Hvis du vil i gang kræver det blot en spilcontroller, der tilsluttes trådløst via bluetooth, men fordi det er Sony, kan du også bruge en Dualshock 4 fra din PlayStation 4.

Det er dog ikke alt. Sony er ved at rulle PlayStation Now tjenesten ud på verdensplan. Now er spiltjeneste, hvor du streamer PlayStation 3 spil, ligesom du streamer film fra Netflix. Tjenesten har netop slået dørene op i USA, men er også på vej til Europa. Flere forskellige selskaber forsøger i disse år at få spilstreaming etableret som et seriøst alternativ til at installere spil og Sony er på forkant med denne udvikling. PlayStation Now vil virke på alle Android TV-modellerne og desuden en masse andre enheder.

Android TV har Google Cast indbygget
Den bedste del af Android TV er dog nok, at det har indbygget Google Cast. Det er samme protokol, som ligger bag Chromecast. I praksis betyder det, at du kan sende video, fotos og musik fra en Android eller Apple iOS-enhed trådløst over på den store skærm i stuen, så alle kan kigge med. Det er et herligt system og nu kan du bruge det uden at tilslutte ekstra ting.

Ultra HD er det næste naturlige skridt efter HD og som du nok har hørt, handler det om mere end bare højere opløsning. Det handler også om “bedre pixels” og senere i 2015 vil Sony så småt dyppe tæerne i HDR (high dynamic range), der kan frembringe lysere og mere spektakulære højdepunkter i billedet ved at udvide kontrasten.

Flagskibet X94C vil have fuld understøttelse af HDR via "X-tended Dynamic Range Pro”-systemet, og både X94C og X93C vil understøtte Hi-Res-lyd (24-bit / 96 kHz) med de kraftfulde sidemonterede højttalere - det er første gang, at det er muligt på et tv, siger Sony. Udover HDR vil visse 2015-modeller med Triluminos fra Sony også kunne gengive et større farverum end det som bruges i HD-video i dag. Dit stue tv kan snart matche oplevelsen fra biograflærredet - bare lidt mindre.

Sony 2015 TV line-up

Sony har i alt seks Ultra HD-serier på programmet i 2015, herunder et buet tv kaldet S85C. Det japanske selskab anser dog stadig ikke normal HD som helt dødt, og kommer således også til at tilbyde seks Full HD-serier i 2015. Flere af dem har Android TV.

3D er glemt, men ikke helt forsvundet. Mange af skærmene vil kunne gengive billeder i 3D vha. briller, men dog ikke i 4K og 3D samtidig. Størstedelen af skærmene gør brug af det aktive 3D system, men X90C tilbyder passiv 3D med de billige polariserede briller, som du kender fra biografen. Passiv 3D kombineret med et 4K-tv giver den fulde 3D-oplevelse.

Der er twin-tuner i alle Ultra HD-modellerne, så du kan optage en tv-udsendelse imens du ser en anden. Det er også muligt at sætte udsendelser på pause og planlægge fremtidige udsendelser, selvom tv’et er slukket.

Netflix’s 4K-streaming vil understøttes ligesom sidste år. Der er samtidig en ny vigtig tilføjelse på indholdssiden. For første gang nogensinde på tv-skærme understøttes 4K-streaming fra YouTube. Det er muligt fordi Sony’s Ultra HD-tv med Android TV har en såkaldt VP9-dekoderchip. YouTube bruger VP9 til 4K-streaming, mens Netflix og andre bruger HEVC. Sony’s nye skærme klarer begge dele. Der findes allerede bunkevis af 4K-videoer på YouTube. Der er naturligvis ikke tale om Hollywood-film og tv-serier, men derimod - blandt andre genrer - smukke timelapse-videoer og dokumentarer.




De nye skærme fra Sony kommer i størrelser op til 75 tommer. Det fleste modeller lander i april og maj, men high-end-modellerne kommer først til efteråret. Danske priser følger meget snart. Denne overbliksartikel opdateres i takt med at vi hører mere.


Sony X94C

Sony X94C (4K)

Flagskibet i 2015 bliver X94C, der tager skridtet videre fra 4K mod HDR og bedre farver. Skærmen har også overbevisende højttalere og Android TV, men kommer kun i 75”.

  • Wedge design
  • 4K Ultra HD
  • 4K Processor X1
  • Triluminos
  • Local dimming
  • Fuld HDR support (X-tended Dynamic Range PRO)
  • 10-bit colors
  • Android TV
  • Google Cast
  • Twin tuner
  • HEVC
  • VP9
  • HDMI 2.0
  • Hi-Res lyd
  • Magnetic Fluid højttalere

    Priser
  • 75” Sony 75X9405C


  • Sony X93C

    Sony X93C (4K)

    X93C er det andet flagskibs-tv i 2015, men her droppes den fulde HDR-understøttelse. Derudover er skærmen mere eller mindre identisk med X94C. Den har kraftfuld lyd og Android TV med apps, Google Cast og meget andet.

  • Wedge design
  • 4K Ultra HD
  • 4K Processor X1
  • Triluminos
  • Begrænset HDR-support (X-tended Dynamic Range)
  • Android TV
  • Google Cast
  • Twin tuner
  • HEVC
  • VP9
  • HDMI 2.0
  • Hi-Res lyd
  • Magnetic Fluid højttalere

    Priser
  • 55” Sony 55X9305C
  • 65” Sony 65X9305C


  • Sony X90C

    Sony X90C / X91C (4K)

    X90C er et af de tyndeste tv, der nogensinde har set dagens lys - blot 4,9 mm på det tyndeste punkt. Det er et design-statement fra Sony; ikke kun OLED-TV kan være ultratynde. På trods af det tynde format har tv’et stadig Ultra HD og Android TV. Der findes også en 75” X91C. Det er samme skærm, som dog er lidt tykkere.

  • Ultra slim design (4.9 mm på tyndeste punkt)
  • 4K Ultra HD
  • 4K Processor X1
  • Triluminos
  • Android TV
  • Google Cast
  • Twin tuner
  • HEVC
  • VP9
  • HDMI 2.0

    Priser
  • 55” Sony 55X9005C
  • 65” Sony 65X9005C
  • 75” Sony 75X9105C – 47000 kroner


  • Sony S85C

    Sony S85C (4K)

    S85C er det eneste buede tv fra Sony i 2015. Modellen sendes kun i handlen i visse lande, herunder Danmark, og kommer først lidt senere på året. Der er stadig tale om et Ultra HD-tv.

  • Curved
  • 4K Ultra HD
  • 4K Processor X1
  • Triluminos
  • Android TV
  • Google Cast
  • Twin tuner
  • HEVC
  • VP9
  • HDMI 2.0

    Priser
  • 55" Sony 55S8505C
  • 65" Sony 65S8505C


  • Sony X85C

    Sony X85C (4K)

    X85C er den flade variant af S85C. Fordi skærmen har et fladt design har Sony fået plads til den såkaldte “long duct”-højttalerteknologi, der forbedrer lyden betydeligt ift. typiske fladskærme.

  • 4K Ultra HD
  • 4K Processor X1
  • Triluminos
  • Android TV
  • Google Cast
  • Twin tuner
  • HEVC
  • VP9
  • HDMI 2.0
  • Long Duct speakers (ikke 55”)

    Priser
  • 55” Sony 55X8505C
  • 65” Sony 65X8505C
  • 75” Sony 75X8505C


  • Sony X83C

    Sony X83C (4K)

    X83C er det mest prisvenlige Ultra HD-tv fra Sony i 2015. Det kommer kun i små formater, men tilbyder den fulde Android TV oplevelse.

  • 4K Ultra HD
  • 4K Processor X1
  • Android TV
  • Google Cast
  • Twin tuner
  • HEVC
  • VP9
  • HDMI 2.0

    Priser
  • 43” Sony 43X8305C
  • 49” Sony 49X8305C


  • Sony X80C

    Sony X80C (4K)

    X80C blev lanceret i efteråret 2015 som en billigere indgang til 4K fra Sony. Der er tale om et fladt 4K-tv med Android TV.

  • 4K Ultra HD
  • 4K Processor X1
  • Android TV
  • Google Cast
  • HEVC
  • VP9
  • HDMI 2.0

    Priser
  • 49” Sony 49X8005C
  • 55” Sony 55X8005C


  • Sony S80C

    Sony S80C (4K)

    S80C er en anden ny 4K-model, der blev tilføjet i efteråret 2015. Der er i dette tilfælde tale om en buet skærm.

  • Buet
  • 4K Ultra HD
  • 4K Processor X1
  • Android TV
  • Google Cast
  • HEVC
  • VP9
  • HDMI 2.0

    Priser
  • 55” Sony 55S8005C
  • 65” Sony 65S8005C – 22000 kroner


  • Sony W85C

    Sony W85C

    W85C er den mest avancerede af Full HD-modellerne. Den har long duct lydsystemet og Android TV.

  • Full HD
  • X-Reality Pro
  • Android TV
  • Google Cast
  • Long Duct speaker

    Priser
  • 65” Sony 65W855C
  • 75” Sony 75W855C


  • Sony W8C

    Sony W8C

    W8C er skridtet ned fra W85C. De gode højttalere er væk, men Android TV er stadig indbygget.

  • Full HD
  • X-Reality Pro
  • Android TV
  • Google Cast

    Priser
  • 43” Sony 43W805C
  • 50” Sony 50W805C
  • 55” Sony 55W805C


  • Sony W75C

    Sony W75C

    W75C er det billigste tv fra Sony med Android TV. Der er tale om en mellemprismodel med Full HD og elegant, simpelt design.

  • Full HD
  • X-Reality Pro
  • Android TV
  • Google Cast

    Priser
  • 43” Sony 42W755C
  • 50” Sony 50W755C
  • 55” Sony 55W756C


  • Sony W7C

    Sony W7C

    W7C er endnu et tv i mellemprissegmentet. Det har stadig nogle “Smart TV”-funktioner, men ikke er ikke baseret på Android TV.

  • Full HD
  • X-Reality Pro
  • ”Smart TV”

    Priser
  • 32” Sony 32W705C
  • 40” Sony 40W705C
  • 48” Sony 48W705C


  • Sony R5C

    Sony R5C & R4C

    Endeligt sender Sony to lavprismodeller kaldet R5C og R4C i handlen. Det er helt basale modeller uden alt det ekstra - blot skærme.

  • Full HD
  • X-Reality
  • ”Smart TV” (in R5C)

    Priser
  • 32” Sony 32R403C
  • 40” Sony 40R453C
  • 32” Sony 32R503C
  • 40” Sony 40R553C
  • 48” Sony 48R553C


  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere overbliksartikler

    Oversigt: Panasonic 2023 TV

    24 Jul 2023 |

    Oversigt: TCL 2023 TV

    19 Jul 2023 |

    Oversigt: Sony 2023 TV

    30 Mar 2023 |