Hvad betyder Ultra HD og 4K rent faktisk for vores tv-skærme, afspillerbokse, film og spil? FlatpanelsDK giver et indblik i Ultra HD, der handler om meget mere end antallet af pixels. Ultra HD er fremtiden.
Vi kan afsløre deres nye 2013 LED og plasma-tv, samt de nye Ultra HD-tv. Samsungs OLED-TV forventes også lanceret i 2013. I 2013 handler det først og fremmest om Smart TV og nye funktioner, men Samsung lover også flere forbedringer på billedkvalitet.
Smart TV-funktionerne kan findes i flere tv end nogensinde og LG vil også lancere deres første OLED-TV og Ultra HD-tv, sammen med nye LED og plasma-modeller. Blandt Smart TV-nyhederne finder man Miracast og NFC, og Cinema 3D er også integreret i de fleste tv.
Nu med mediebokse. Se vores liste over officielle anbefalinger af både TV og monitors. Listen opdateres løbende. Opdateret: 8. marts 2013.
Du har Netflix, YouBio, Viaplay og måske HBO. Men vidste du, at forskellige bokse giver forskellige billedkvalitet? Hvilke bokse har hvilke streamingtjenester? Hvad med strømforbrug? FlatpanelsDK kigger på de bedste løsninger til streaming. Opdateret
Spar penge når lagrene skal tømmes: Der sælges lige nu ud af 2012-fladskærme for at gøre plads på lagrene til 2013-fladskærmene. Derfor er det et godt tidspunkt at købe tv på. Vi giver et overblik i Tilbudsjagten.
FlatpanelsHD
Her er du: Startside - Artikler


Carl Zeiss drømmer om Virtual Reality fremtid
Carl Zeiss drømmer om Virtual Reality-fremtid


Af Rasmus Larsen
08 Mar 2012

Spring til Kommentarer

Vil du gå rundt i dit nye hus, før det er bygget? Tage en tur i Central Park i New York, selvom du sidder hjemme i stuen? Eller bare slappe af og nyde en film eller et spil for dig selv i 2D eller 3D? Carl Zeiss vil gøre det muligt med deres nye Cinemizer OLED-brille, der skal lande på markedet i sommeren 2012. Carl Zeiss har store drømme.

Carl Zeiss Cinemizer

Carl Zeiss skærmbrille ligner ved første øjekast en løsning á la Sonys Personal 3D Viewer. Carl Zeiss har dog større planer og vil ikke kun henvende sig til forbrugere – de vil skabe et helt Virtual Reality-miljø, der kan tilpasses.

Carl Zeiss vil skabe en Virtual Reality-verden med deres nye OLED-brille
Carl Zeiss vil skabe en Virtual Reality-verden med deres nye OLED-brille


I videopræsentationen længere nede demonstrerer Carl Zeiss, hvordan de vil gøre arkitekter i stand til at vise kunder et Virtual Reality-hjem frem, der kan ændres interaktiv via en tablet, så eksempelvis tapet, gulve, møbler og rum kan ændres, mens kunden er iført OLED-brillen og går virtuelt rundt i hjemmet. Carl Zeiss understreger, at dette blot er én mulighed, og at løsningen kan tilpasses stort set alle scenarier – også spil og film. Mulighederne er mere eller mindre uendelige og med Virtual Reality-miljøer kan man skabe en slags parallel virkelighed.

Carl Zeiss vil skabe en Virtual Reality-verden med deres nye OLED-brille
Carl Zeiss vil skabe en Virtual Reality-verden med deres nye OLED-brille


Carl Zeiss løsning er baseret på to små OLED-skærme, der sidder foran hvert øje. De har en opløsning på 870x500 pixels hver, og fordi de kan vise forskellige billeder til hvert øje, kan brugeren opleve både 2D og 3D indeni. Et head-tracking modul kan tilkøbes, så brugeren vha. bevægelse af hovedet, kan ændre synsvinklen inde i Virtual Reality-verdenen. Engadget melder, at oplevelsen af at gå rundt i et rum med Carl Zeiss briller er ”nærmest virkelig”. Carl Zeiss har dog også udviklet konceptet i mange år, uden at have et reelt produkt på markedet.

Carl Zeiss vil skabe en Virtual Reality-verden med deres nye OLED-brille
Carl Zeiss vil skabe en Virtual Reality-verden med deres nye OLED-brille


Carl Zeiss demonstrerer netop nu en Cinemizer-prototype på CeBIT 2012, men det er planen, at den skal på markedet i sommeren 2012 for omkring 600-650 Euro. Hertil kommer cirka 100 Euro ekstra for head-tracking modulet. Undskyld vores begejstring, men dette kunne meget vel have en ekstremt lovende fremtid! Rygterne forlyder i øvrigt, at Google arbejder intenst på en stort skærmbrille–projekt – måske er det noget lignende?

Se videoen herunder – det kan kraftigt anbefales.



- Kilde: Engadget.com





Afstemning



Tilmeld dig nyhedsbrevet herunder




Annoncer


Populære
artikler