| Spring til | Kommentarer |
Benyt FlatpanelsDKs interaktive applet til at sammenligne strømforbruget på en lang række fladskærme, som vi har testet her på FlatpanelsDK.
Listen opdateres ugentlig til at omfatte alle aktuelle Tv og skærme, som vi foretager målinger på. Tjek derfor ind ugentlig for at se om der er kommet nye skærme med på listen eller tilføj denne artikel til dine bogmærker i browseren.
Læs også tests af samtlige fladskærme her.
Læs desuden hvad en kalibrering som sænker elforbruget består i her.
Der findes i øvrigt forslag til kalibrering af alle skærme under de respektive anmeldelser.
Se også hvilke fladskærme FlatpanelsDK anbefaler her
Som standard er kWh prisen sat til 2,2 kroner og dagsforbrug er indstillet til 4 timer, hvilket er gennemsnittet for et typisk stue-Tv i Danmark i dag ifølge Elsparefonden. Du kan selv justere kWh prisen og dagsforbruget, så det passer til dine forhold.
Vi har tilføjet muligheden for at du kan indtaste værdierne målt på dit eget TV (de gemmes ikke). Tryk på"Tilføj eget TV" under graferne og indtast effektforbrug, størrelse mv. og sammenlign direkte med de TV vi har målt på. Grafen for dit TV bliver øverst, men kan flyttes op og ned som du lyster.
Se omkostningerne på årsbasis ved at klikke på ”Vis omkostninger/år” knappen i bunden. Omkostningen er beregnet ud fra det kalibrerede resultat af skærmen.
Vær OBS på at de opgivne årlige omkostninger er et estimat. Normalvist svinger kWh-prisen i løbet af et år. Prisen er udregnet vha. det kalibrerede effektforbrug og standbyforbruget, dvs. det forudsættes at TV'et indstilles korrekt og ikke slukkes på kontakten.
Vi har inkluderet en normalisering af effektangivelserne i form af"effektforbrug/areal", som gør det nemmere at sammenligne data på kryds af størrelser. Husk dog på, at selve værdien ikke er så meningsfuld i sig selv - den er primært anvendelig ved sammenligning.
Vi laver en række målinger af fladskærms-Tv og PC fladskærme, som følger samme metode. Dette er vigtigt for at kunne sammenholde målinger på tværs af producenter. Der måles på samme filmsekvens, som indeholder materiale repræsentativ for almindelig TV-kigning.
Out-of-box målingen udføres på skærmen direkte fra kassen. Der er ikke foretaget nogen justeringer i skærmens menuer ud over, at automatiske lyssensorer på skærmen er deaktiveret.
Målingen i kalibreret tilstand angiver, hvor højt skærmens effektforbrug er efter vores optimering af skærmens billedkvalitet. Vi sigter efter samme lysstyrke og de generelle mål for billedkvalitet, som også anvendes i FlatpanelsDKs anmeldelser.
Stand-by målingen angiver hvor højt skærmens stand-by forbrug er, når der er slukket via fjernbetjeningen.
Afstemning |
|
Tilmeld dig nyhedsbrevet herunder |
| Annoncer |
Kontakt os | Copyright | Annoncering | Presse | FlatpanelsHD.com |
RSS feed |
twitter |
Facebook
Kopiering af tekst eller materiale fra siden må kun ske ved sidens retmæssige ejers samtykke - All Rights Reserved 2006-2013 - FlatpanelsDK - Cookies bruges til statistisk dataindsamling